210 / 273
tale om sammenstyrtningsfare. Ved lov nr.
2 1 2
af
3 1
. maj
1939
blev der for første gang skabt mulighed for ekspropriation af
usunde og brandfarlige bygninger. Loven gav også tilsagn om
statsstøtte til kommunernes udgifter ved sanering af usunde by
dele. Reglerne for statsstøtte var imidlertid så uheldigt udfor
met, at man allerede to år efter ved en midlertidig lov (nr.
179
a f
9
. april
1 9 4 1
) måtte revidere loven på dette område. Først ved
endnu en lov (nr.
1 15
af
3 1
. marts
1 9 5 3
) blev der skabt et prak
tisk grundlag for statsstøtte til godkendte saneringsplaner, idet
der for perioden
1 9 5 3 -5 7
blev afsat et beløb på
18
millioner
kroner, der kunne anvendes som lån i nyopførte ejendomme i
saneringskvarterer. Men heller ikke denne lov kunne sætte gang
i saneringen. På baggrund af den megen kritik af saneringsloven
nedsatte boligministeriet i
1 94 9
en kommission, som skulle frem
komme med forslag til en forbedret saneringslov. Efter otte års
forløb nedkom kommissionen i
195 7
med et bogværk på
4 0 0
sider om:
B
o l ig t il sy n
og
s a n e r in g
(Betænkning nr.
1 8 7
, afgivet den
1
. oktober
1 9 5 7
)
Betænkningen er et usædvanlig grundigt arbejde, som på frem
ragende måde redegør for alle problemer i forbindelse med sa
nering af vore usunde byområder. I billeder og tekst og ved
hjælp af statistiske oplysninger er der givet en levende beskri
velse af de større byers boligproblemer. Ved mange praktiske
eksempler på saneringsprojekter er der yderligere redegjort for
det omfattende forarbejde, der er nødvendigt ved enhver sa
nering.
Den grundige kommissionsbetænkning a f
1957
resulterede i
en ny lov om boligtilsyn og en ny saneringslov:
Lov
OM SANERING AF USUNDE BYDELE
(Lov nr.
184
af
5
. juni
1 9 5 9
)
Denne lov betød et stort fremskridt i forhold til den tidligere
lovgivning, bl. a. blev der givet kommunerne langt større be
føjelser til ekspropriering af saneringsmodne ejendomme, til at
208