DenKroniskeBolignød

duktive« boligbyggeri. I tidligere krisetider brugte man i høj

grad en sådan sparepolitik. I dag tør kun få politikere foreslå

en boligpolitik, der reducerer boligproduktionen, efter at bygge

riets kapacitet langt om længe er kommet op på et fornuftigt

niveau, og efter at de skiftende regeringer har lovet befolknin

gen fuld beskæftigelse. Det sidste problem kunne vi måske klare

ved at eksportere vore boliger i stedet for at opføre dem her i

landet, men indtil videre er der almindelig enighed om, at vi

selv har brug for alle de boliger, vi kan producere.

Skal vi derfor bibeholde den nuværende store boligproduk

tion, må der spares på andre områder i samfundet, på de offent

lige investeringer, de private forbrugsgoder o.

. Midlerne hertil

er øgede skatter, der nedsætter forbruget, og præmiering af den

private opsparing. Overskudet herfra kan staten så bruge til op

køb af obligationer eller opbygning af statsfonds, som bl. a. kan

yde lån til byggeriet.

1 96 9

var efterspørgslen efter obligationslån ca.

milliarder

større end udbudet. Disse papirer var derfor faldet til den lave

ste kurs i landets historie. Med en kurs på omkring

6 0

, som ikke

længere er usædvanlig, bliver der i praksis betalt renter af et

beløb som er ca.

5 0

% større end det, der bliver udbetalt. Den

effektive rente til lån i boligbyggeriet er derved steget fra tid

ligere

6 - 7

% til

1 0 -1 2

%>, hvad der har skabt en uhørt husleje

stigning i alt nybyggeri.

Hvad der her er nævnt om produktion og finansiering af bo

ligbyggeriet er stort set mekanismen i vor nuværende boligpoli

tik. Vi har fået boligproduktionen op på et acceptabelt niveau,

men huslejen er steget så voldsomt, at kun et fåtal er i stand til

at betale den. Specielt har dette ramt de yngre årgange, der for

første gang søger bolig.

Hvad har loven om ejerlejligheder betydet for den meget om

talte normalisering af boligmarkedet, for muligheden af roke

ring inden for den eksisterende boligmasse?

For at sige det straks: denne lov er den mest asociale boliglov

i landets nyere historie. Den har understreget delingen af bolig

markedet i et marked for velstående og i et for mindrebemidle-

213