Previous Page  218 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 273 Next Page
Page Background

Hvordan vil det gå med saneringen a f vore mange sundhedsfar­

lige og menneskefjendske boligkvarterer, efter at den nye sa­

neringslov i

1 9 6 9

er trådt i kraft?

Først i slutningen af

1 9 6 0

’erne fik vi en så stor boligproduk­

tion, at der var skabt forudsætning for at komme i gang med

det forsømte saneringsarbejde i København og de større byer.

Med en årlig boligproduktion på

4 5 .0 0 0

lejligheder og et fal­

dende antal personer i den boligsøgende alder skulle der ikke

længere være nogen undskyldning for at forhale saneringsarbej­

det. Med den nye saneringslov af

1 9 6 9

er der tillige skabt et øko­

nomisk og praktisk grundlag for at kunne føre saneringen ud

i livet.

I modsætning til tidligere saneringslove placerer denne lov

klart initiativet og ansvaret hos de kommunale myndigheder.

Ved de lovfæstede bevillinger på finansloven er det økonomiske

grundlag for arbejdernes gennemførelse sikret, og endelig giver

loven regler for oprettelse af professionelle saneringsselskaber,

som kan garantere, at disse meget krævende arbejder udføres

forsvarligt.

Der er dog tre alvorlige problemer i forbindelse med den kom­

mende sanering: økonomien, tidsfaktoren og planlægningen. Lad

os se lidt på disse spørgsmål:

Ifølge saneringsloven er der afsat

4 0

millioner pr. finansår til

statsstøttede saneringer (statstilskud, statslån og erstatninger ved

ekspropriationer). Man kan stille det spørgsmål, om dette beløb

er tilstrækkeligt for at kunne gennemføre en totalsanering af

vore byer inden for en overskuelig årrække?

I det efterfølgende notat er saneringsbehovet udregnet til ca.

9 0 0 0

lejligheder pr. år, hvis saneringsarbejdet skal være ført

å jour inden

1 9 8 4

. I dette tal er medregnet nedlægning af ud­

slidte boliger pa landet samt kælderlejligheder, i alt

2 5

.

0 0 0

, sva­

rende til ca.

2 .0 0 0

pr. år i en

1 4

-årig periode. T il disse sanerin­

ger skal der ikke regnes med statsstøtte. Det samme gælder for

mindre saneringer, hvortil ejer eller ejerlav af en eller anden

grund ikke vil søge statsstøtte. Vi ved ikke, hvor mange dette vil

blive, men regner vi med en årlig statsstøttet sanering af stør­

relsen

5 .0 0 0

boliger, vil de

4 0

millioner i statsstøtte svare til ca.

216