217 / 273
nåle myndigheder, vil ikke kunne administreres retfærdigt. De
vil som altid, hvor der er tale om fortolkningsbestemmelser, give
anledning til et utal af konflikter, i dette tilfælde mellem snævre
privatinteresser og boligsociale hensyn til en retfærdig fordeling
af de forhåndenværende boliger.
Den ulykkelige lov om ejerlejligheder, der er inspireret af til
svarende love i Centraleuropa (Vesttyskland), er et eksempel på
meget af det, som kan vente os, når vi engang træder ind i det
store europæiske fællesskab. Men den er også et bevis pa den
mærkelige filosofi, der præger de fleste af folketingets medlem
mer: de vil gøre os alle til små grundejere, som spekulerer i
skattebegunstigelser og profitter ved samfundsskabte værdistig
ninger. Men måske er forklaringen en hel anden, måske er de i
ledtog med Kongens foged!
Advokat Robert Mikkelsen har i en artikel i Juristen
1963
strejfet den tanke - eller mistanke. Han skriver: »Den afgørende
forskel mellem den nye boligret og den, vi er vant til, består
nemlig deri, at etageboliger gøres til kreditgrundlag, som villaer
er det, med dertil knyttet risiko for at miste sin lejlighed og sin
boligret, når man ikke kan betale sin skat eller sin møbelhand
ler, hvilket socialt set må betragtes som et tilbageskridt. I hvert
fald forekommer det helt klart, at køb af enkeltlejligheder ikke
bør komme i betragtning for den ældre boligmasses vedkom
mende. «* Spørgsmålet er, om Robert Mikkelsen med sine kloge
betragtninger har givet de gamle politikere et ekstra kort pa
hånden?
Jeg vil afslutte den sørgelige beretning om ejerlejlighedsbe
grebets indførelse i Danmark med endnu et citat fra Robert Mik-
kelsens artikel fra
1 9 6 3
, da loven endnu kunne være stoppet:
»Fik ejere af lejeregulerede ejendomme ret til at sælge le j
lighederne enkeltvis, ville enhver rest af lejerbeskyttelse ved
lejerskifte være elimineret. Tilbage ville alene blive den »regu
lering«, som sker ved, at den mere velhavende byder den min
dre velhavende over, nu også uden de grænser, som boliganvis
ningsreglerne til beskyttelse for børnerige og mindrebemidlede
sætter for det private initiativ.«*
215