»Boligsituationen kan kun bedømmes ud fra Københavns L e j
lighedsantal og Etageareal, og da de to sidste Faktorer er større
nu i Forhold til Folketallet end nogensinde tidligere, er det klart
Udtryk for, at den ved Huslejelovgivningen etablerede lave
L eje i Forbindelse med Krigens Højkonjunktur direkte har frem
kaldt en kunstig, unaturlig og uholdbar stor Efterspørgsel efter
Lejligheder.«
T re måneder tidligere beskrev borgmester Christensen bolig
manglen således:* »4.000 Fam ilier er indkvarteret hos andre F a
milier, 2 .150 Fam ilier er indkvarteret i Kommunens Husvilde-
afdeling, herudover har 2.250 Fam ilier anmodet Magistraten om
Hjæ lp til at faa Bolig.«
Disse i alt 8.400 fam iliers »unaturlige efterspørgsel efter boli
ger« gav anledning til en meget livlig, akademisk diskussion om
boligmangelens størrelse.
Grundejer-bladet offentliggør i 1923 følgende oversigt ved
rørende boligmangelen:
Borgmester Christensen (1. forslag)
8.400boliger
Borgmester Christensen (2. forslag)
3.680 »
Borgmester Kaper
2.800 »
Det statistiske Kontor
1.680 »
Berlingske Tidende
1.386 »
Formand for Københavns Grundejerforening 222
»
Det sidste tal fremkommer ved almindelig hovedregning, idet
formanden kun regner med 822 egentlige husvilde i København
og fra tallet 822 trækker 600, der er antallet a f tomme lejlighe
der på samme tid i byen. I dag, halvtreds år efter, hersker der
den samme forvirring omkring bedømmelsen a f boligbehovet,
også i vore dage er det muligt at fjerne boligmanglen ved hjælp
a f statistiske beregninger vedrørende den
skæve boligfordeling.
I mere end hundrede år har vore eksperter diskuteret bolig
manglens størrelse og bolignødens omfang. Imens har millioner
af borgere lært bolignøden at kende.
I dag snakker de fleste ansvarlige politikere om boligproble
15
*
227