mindre boliger a f den grund. Loven var et typisk udslag a f poli
tisk ønsketænkning - eller det der er værre: fidus.
Hvis man inden denne lovs udformning havde forsøgt at un
dersøge, hvad det er for problemer, der får folk til at flytte - og
navnlig hvad der få r dem til at blive boende - ville man have
opdaget, at der er mange andre forhold end huslejens størrelse,
der spiller ind. Ved f. eks. at spørge beboerne i de store, gamle
lejligheder, hvad der kunne lokke dem ind i en mindre, moderne
lejlighed til samme husleje, og hvad der evt. kunne forhindre
dem i dette, ville politikerne og embedsmændene blive opmærk
som på, at der måtte lovgives på en hel række områder, hvis
formålet v a r at fremme befolkningens rokering i boligmassen.
V i skal pege på nogle få forhold, som kan gøre det vanskeligt
eller umuligt at flytte, selv om der ikke sker ændring i huslejen:
Flyttebesvær, og udgifter i forbindelse med flytning,
højere kommunalskatter,
de høje indskud i nyere byggeri (5-20.000 kr.),
depositum og forudbetaling a f flere måneders husleje,
tab a f indskud ved fraflytning, fordi lejligheden skal
istandsættes,
dyrere transportudgifter til arbejdsplads eller familie,
mangler ved de offentlige transportmidler,
parkeringsvanskeligheder,
mangel på børneinstitutioner,
børnenes flytn ing fra skole og kammerater,
familiens tilknytning til lokale venner, naboer, familie,
tilknytning til det lokale miljø,
forbud mod at holde husdyr, specielt i nyere byggeri,
mangel på attraktive omgivelser, specielt i nyere byggeri,
mangel på rummelighed, specielt i nyere lejligheder,
besværlige indkøbsforhold,
mangel på kulturelle tilbud, specielt i forb. m. nyere byggeri,
støjproblemer, specielt i nyere byggeri,
mangelfuld opvarmning, specielt i ældre byggeri,
psykologiske problemer ved begrebet »flytning«: f. eks. vane-
dannelse, vanetænkning, den menneskelige mangel på fantasi,
229