DenKroniskeBolignød

I praksis fastsættes ekspropriationserstatninger a f såkaldte

ekspropriations- eller taxationskommissioner, hvis parterne da

ikke kan blive enige om en forligsmæssig ordning. Taxations-

kommissionens afgørelse kan indbringes for en overtaxations-

kommission, og dennes afgørelse kan atter indbringes for dom

stolene. Dette sidste er noget nyt i forhold til den ordning, der

gjald t før grundloven a f 1953. Under den tidligere ordning a f

viste domstolene i det store og hele at efterprøve erstatningsud

målingen. I dag v il domstolene indtage den holdning, at man

kun tilsidesætter taxationen, hvis ejeren kan bevise, at erstat

ningsudmålingen er væsentlig forkert, småfejl rettes ikke. Dom

stolene v il kræve en særlig forklaring på, at taxationsmyndig-

hederne har vurderet for lavt, f. eks. fordi de ikke har taget hen

syn til, at eksproprieret landbrugsjord muligvis kunne udstykkes

(ad 3).

Grundloven taler først om, at ejendomsretten er ukrænkelig,

og dernæst om, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden

fuldstændig erstatning. Meningen med de to udtryk, ejendoms

ret og ejendom, er den samme, nemlig at grundloven beskytter

enhver rettighed eller interesse, som danner grundlaget for bor

gernes økonomiske eksistens og virke (ad 1). Beskyttelsen gælder

således andet og mere end fast ejendom. Også panthaveres og

lejeres rettigheder beskyttes, ejendomsret til løsøre og alminde

lige fordringsrettigheder, retten til patenter, varemærker og an

dre enerettigheder ligeså. Selv pengekrav mod det offentlige kan

omfattes a f grundlovens ejendomsbeskyttelse (ad 1).

Selv om ejendomsretten er placeret blandt grundlovens fri

heds- og menneskerettigheder, er det naturligvis en uholdbar

tanke, at ejendomsretten skulle være en selvindlysende menne

skeret. I klassisk romersk ret omfattede ejendomsretten som no

get helt selvfølgeligt ejendomsretten til slaver. Og i forrige år

hundrede kunne en a f grundlovsfædrene hævde, at besiddelsen

var grundpillen i et civiliseret samfund. Den tilkendegav intel

ligens og dannelse og burde give adgang til deltagelse i landets

regering. Adskillige politikere i forrige århundrede fandt det så

ledes uretfærdigt, at den, der havde 2 tønder hartkorn, skulle

have samme indflydelse som den, der havde 50 tønder.

245