Previous Page  247 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 247 / 273 Next Page
Page Background

I praksis fastsættes ekspropriationserstatninger a f såkaldte

ekspropriations- eller taxationskommissioner, hvis parterne da

ikke kan blive enige om en forligsmæssig ordning. Taxations-

kommissionens afgørelse kan indbringes for en overtaxations-

kommission, og dennes afgørelse kan atter indbringes for dom­

stolene. Dette sidste er noget nyt i forhold til den ordning, der

gjald t før grundloven a f 1953. Under den tidligere ordning a f­

viste domstolene i det store og hele at efterprøve erstatningsud­

målingen. I dag v il domstolene indtage den holdning, at man

kun tilsidesætter taxationen, hvis ejeren kan bevise, at erstat­

ningsudmålingen er væsentlig forkert, småfejl rettes ikke. Dom­

stolene v il kræve en særlig forklaring på, at taxationsmyndig-

hederne har vurderet for lavt, f. eks. fordi de ikke har taget hen­

syn til, at eksproprieret landbrugsjord muligvis kunne udstykkes

(ad 3).

Grundloven taler først om, at ejendomsretten er ukrænkelig,

og dernæst om, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden

fuldstændig erstatning. Meningen med de to udtryk, ejendoms­

ret og ejendom, er den samme, nemlig at grundloven beskytter

enhver rettighed eller interesse, som danner grundlaget for bor­

gernes økonomiske eksistens og virke (ad 1). Beskyttelsen gælder

således andet og mere end fast ejendom. Også panthaveres og

lejeres rettigheder beskyttes, ejendomsret til løsøre og alminde­

lige fordringsrettigheder, retten til patenter, varemærker og an­

dre enerettigheder ligeså. Selv pengekrav mod det offentlige kan

omfattes a f grundlovens ejendomsbeskyttelse (ad 1).

Selv om ejendomsretten er placeret blandt grundlovens fri­

heds- og menneskerettigheder, er det naturligvis en uholdbar

tanke, at ejendomsretten skulle være en selvindlysende menne­

skeret. I klassisk romersk ret omfattede ejendomsretten som no­

get helt selvfølgeligt ejendomsretten til slaver. Og i forrige år­

hundrede kunne en a f grundlovsfædrene hævde, at besiddelsen

var grundpillen i et civiliseret samfund. Den tilkendegav intel­

ligens og dannelse og burde give adgang til deltagelse i landets

regering. Adskillige politikere i forrige århundrede fandt det så­

ledes uretfærdigt, at den, der havde 2 tønder hartkorn, skulle

have samme indflydelse som den, der havde 50 tønder.

245