250 / 273
E fter denne sammenfattende beskrivelse a f ejendomsretten, der
fortrinsvis har kredset om spørgsmålene 1, 2, 3, 6 og 7, har Ole
Krarup yderligere givet denne direkte besvarelse a f spørgsmå
lene 4, 5 og 8:
»Ad 4.
Bestemmelserne i § 73, stk. 2, er indført ved grundlovs
ændringen i 19 15 og er unormale i forhold til proceduren vedr.
andre lovforslag. I den forbindelse er det værd at pege på, at
man i 1953 ved landstingets afskaffelse indførte en række min
dretalsgarantier som kompensation for den »garanti«, der skulle
ligge i tokammersystemet. Først og fremmest gælder dette folke
afstemningsreglerne i grundlovens § 42. Imidlertid undtog man
en række bestemte lovforslag fra folkeafstemningsreglen, her
under love om ekspropriation, idet man bl. a. henviste til den
garanti, der i forvejen lå i den nugældende regel i § 73, stk. 2.
A d 5.
Det er ikke enhver, der har ret til at anlægge sag med
henblik på at få underkendt en lov som grundlovsstridig. Kun
de personer, der angribes direkte a f loven, f. eks. grundejere og
grundejerorganisationer, er berettiget til at anlægge sag. Som vi
tidligere har set, antages det i dansk statsret, at domstolene har
adgang til at tage stilling til, om en lov er grundlovsstridig. I
Danmark har højesteret imidlertid ikke i noget tilfælde under
kendt en lov som grundlovsstridig. Det kan opfattes således, at
højesterets prøvelsesret i virkeligheden kun respekteres under
den forudsætning, at prøvelsesretten ikke bruges til at under
kende lovgivningsorganets beslutninger. Ikke des mindre spiller
truslen en enorm rolle. Bent Christensen påpeger i sin artikel1 ,
at de principper der ligger i § 73, og som domstolene formodes
at ville benytte, i praksis opfattes som en bindende norm for
folketinget.
A d 8.
Ejendomsbeskatning falder uden for § 73 alene på
grund a f den omstændighed, at ydelser betalt efter skattelovgiv
ningens almindelige kriterier ikke er »afståelse« i teknisk for
stand. A lf Ross har givet en begrundelse, der taler for sig selv:
Antog man at skatteopkrævning v a r »afståelse« i grundlovens
forstand, skulle der ydes fuldstændig erstatning, hvilket ville
1 Tidsskrift for rettsvitenskab, Universitetsforlaget, Oslo, særtryk 1970.
248