248 / 273
Det er bemærkelsesværdigt, at disse folk hævdede de nævnte
konsekvenser a f ejendomsretten med samme nidkærhed som
nogle politikere i dag hævder andre konsekvenser. Realiteten er
den, at ejendomsretten og andre rettigheder, der er omfattet a f
grundlovens ejendomsparagraf, kun eksisterer i kraft af, at lov
givningen i visse situationer indrømmer forskellige persongrup
per visse fordelagtige positioner og derved gør disse til »ejen
dom« (ad 1, 2 og 3).
Det kan virke som en besynderlig modsigelse, at lovgiver på
grund a f sine tidligere dispositioner afskæres fra at træ ffe nye.
N å r f. eks. en ejer a f landbrugsjord på grundlag a f den hidtil
gældende lovgivning har adgang til inden for visse grænser at
bebygge jorden og tilegne sig den profit, der ligger i forskellen
mellem jordens værdi som landbrugsjord og jordværdien med
henblik på andre formål, bevirker denne ret for ejeren, at der
er grænser for lovgivers mulighed for at regulere ejerens rå
dighed.
Denne modsigelse har særlig betydning i forbindelse med fo r
tolkningen a f selve ekspropriationsbegrebet. Der står i grundlo
ven, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom. Hvorledes
skal dette udtryk forstås? For enhver jurist er det klart, at ud
trykket »afståelse« ikke kan forstås bogstaveligt (selv om dette
måske var meningen i 1849). T il afståelsen er jo knyttet den be
tydningsfulde retsvirkning, at ejeren har krav på fuldstændig
erstatning, men der findes i praksis talrige afståelsessituationer,
som fuldt lovligt kan gennemtvinges a f det offentlige, uden at
der opstår noget erstatningskrav, f. eks. konfiskation a f ulovligt
erhvervede varer eller udpantning for skat i visse effekter. Der
findes ejendomsindgreb, som i henhold til almindelig sprogbrug
er afståelse, men der findes også indgreb, som næppe efter a l
mindelig sproglig forståelse er afståelse, men som ikke desmin
dre anses for ekspropriationer i grundlovens forstand. Dette gæ l
der særlig for visse typer a f såkaldte rådighedsindskrænkninger,
som i lovgivningen pålægges ejere a f fast ejendom, f. eks. i hen
hold til lov om bygningsfredning og i medfør a f vejlovgivn in
gen (ad 2 og 3).
Dette fører direkte til det centrale juridiske og politiske pro-
246