DenKroniskeBolignød

biem i tilknytning til grundlovens ejendomsparagraf: Mens der

ikke er større teoretiske vanskeligheder i forbindelse med den si

tuation, hvor ejeren afgiver hele sin ejendomsret, opstår der

umådelige teoretiske vanskeligheder i den situation, hvor ejeren

i princippet bevarer sin ret, men må finde sig i, at hans hidtidige

rådighed anfægtes gennem lovbestemmelser eller administrative

foranstaltninger, der f. eks. pålægger byggelinier, byplaner,

fredningsplaner o. s. v.

Den juridiske teori skelner mellem erstatningsfri rådigheds

indskrænkninger eller reguleringer af ejendomsretten og ekspro

priation. Jurister har forsøgt at sondre mellem de to slags ind

greb på grundlag af flere forskellige logiske kriterier, f. eks. om

indgrebet rammer bestemt opregnede konkrete ejendomme eller

omvendt generelt anvendes på faste ejendomme i almindelig

hed. Men der er i dag almindelig enighed om, at spørgsmålet

ikke kan besvares gennem henvisning til skønsmæssigt præget

vurdering af blandt andet indgrebets følelighed.

Det er midlertid klart, at et ejendomsindgreb er jo mere føle

ligt, des større afstanden er mellem den hidtil gældende lovgiv

ning, der udgør grundlaget for ejerens »ret«, og den nyordning,

der ønskes gennemført. Dette er formentlig en medvirkende for

klaring på, at det endnu ikke ser ud til, at man kan få tilvejebragt

noget, der ligner en hensigtsmæssig jordlovgivning herhjemme

(ad 7). Professor Knud Illums velgennemtænkte forslag fra 1960,

hvis grundtanke var, at en ejers ret til udnyttelse af jorden be

stemmes a f dennes hidtidige anvendelse, således at f. eks. en

landmands ejendomsret ikke skal omfatte ret til økonomisk ge

vinst i anledning a f jordens anvendelse til f. eks. boligbyggeri,

løb ind i en sand ideologisk storm netop, fordi afstanden mel

lem den traditionelle liberalistiske ejendomsretsopfattelse og

forslagets tanker forekom for voldsom (ad 7). Men på den anden

side er der nok besindige politikere, der aner, at den pris, sam

fundet betaler, ikke alene ligger i de millionbeløb, der ydes til

hæmningsløse spekulanter, men også mærkes, når det engang v i

ser sig, at vejene til en rimelig udnyttelse og fordeling af det

danske land er grundigt blokerede.«

247