Previous Page  174 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 174 / 425 Next Page
Page Background

160

A/S STORKØBENHAVNS KARTOFFELCENTRAL

A/s Storkøbenhavns kartoffelcentral.

Med henblik på de vanskeligheder, som måtte befrygtes at opstå ved­

rørende hovedstadsbefolkningens forsyning med næringsmidler, optog magi­

straten allerede i marts 1940 spørgsmålet om sikring af hovedstadens for­

syning med kartofler, og efter at det af staten nedsatte kartoffelnævn havde

drøftet forsyningssituationen for kartofler med Københavns kommune og

repræsentanter for frugtgrossisternes organisation, lod magistraten udarbejde

et forslag til en kartoffelordning for København. Forslaget oversendtes til

handelsministeriet, der tiltrådte det og samtidig rettede henvendelse til Fre­

deriksberg og Gentofte om at sætte sig i forbindelse med København ved­

rørende spørgsmålet om en fælles kartoffelordning for hovedstaden. End­

videre blev kommunalbestyrelserne i Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Herlev,

Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Søllerød, Tårnby, St. Magleby og Dragør kom­

mune gjort bekendt med sagen og opfordret til at træde i forhandling med

Københavns kommune.

Den 23. september 1940 oprettedes herefter A /S Storkøbenhavns kartof­

felcentral med det formål »at sikre Storkøbenhavns forsyning med kartofler

ved at centralisere og financière indkøb af kartofler, der af grossister fore­

tages med henblik på videre forhandling i Storkøbenhavn, samt ved selv at

foretage indkøb af kartofler til videre forhandling«.

Stifterne af selskabet var København, Frederiksberg og Gentofte, og

aktiekapitalen, der blev tegnet af stifterne, udgjorde 50.000 kr. Formand for

bestyrelsen blev landsretssagfører Karmark Rønsted. Endvidere tiltrådte de

ovenfor nævnte omegnskommuner ordningen, der blev stadfæstet ved en

skriftlig overenskomst mellem kommunalbestyrelserne.

Efter anmodning fra selskabets bestyrelse udstedte handelsministeren den

20. december 1940 bekendtgørelse ang. Storkøbenhavns forsyning med

kartofler, hvorefter tilførsler af kartofler til Storkøbenhavn, d. v. s. de foran­

nævnte kommuner fra 1. januar 1941 kun kunne finde sted efter indhentet

tilladelse fra A /S Storkøbenhavns kartoffelcentral. Derved fik centralen nøje

føling med størrelsen af det kvantum kartofler der tilførtes området og der­

igennem mulighed for at indvirke på tilførslerne.

Bestræbelserne gik da i første række ud på at opfordre avlere og hand­

lende til at indgå kontrakter om levering af kartofler til området og derefter

at søge at fremme tilførslerne navnlig fra Jylland, med henblik på at oparbejde

et beredskabslager som i forbindelse med de forsyninger som erfaringsmæs­

sigt kom fra Sjælland, kunne være tilstrækkelig til at dække behovet. Sel­

skabet var derfor i stadig kontakt med statsbanerne, rederier og kartoffel­

handelen for at søge fremmet transporterne mest muligt.

Efterhånden som vanskelighederne tiltog med jernbanesabotage, brænd­

selsmangel etc., søgte kartoffelcentralen at skaffe tilførsler ad søvejen ved at

betale forskellen i fragt mellem skib og bane til København, og i krigens