Previous Page  177 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 425 Next Page
Page Background

STORKØBENHAVNS KOMMUNALE MÆLKEUDVALG

163

Antallet af mejerier reduceredes i årene 1944, 1948 og 1951 til 13.

Til indehaverne af de nedlagte mejerier udbetaltes en erstatning, dels for

goodwill (5 øre pr, liter solgt mælk beregnet efter gennemsnitssalget i de sidste

fire år før mælkeordningen), dels for bygninger, maskiner, inventar o. 1.

efter vurdering af en særlig vurderingskommission; yderligere blev der til 8

mejerier, der fik adgang til at fortsætte som suppleringsmejerier, udbetalt

erstatning for forringelse af anlæggets værdi, idet visse dele deraf nu blev over­

flødige. Den samlede erstatning incl. renter androg ca. 8,5 mill. kr.

Til 481 funktionærer og arbejdere, der ikke inden 2 måneder efter udløbet

af opsigelsesvarsel havde fået arbejde i de opretholdte mejerier, udbetaltes

også erstatninger efter nærmere regler, ligesom der udbetaltes en forskels­

erstatning til personer, der som led i ordningen blev sat til lavere lønnet ar­

bejde. Den samlede erstatning til funktionærer og arbejdere androg ca. 2,5

mill. kr.

Til at varetage disse arbejder, herunder realisation af overtagne aktiver,

stiftedes af de opretholdte mejerier interessentskabet »Storkøbenhavns meje­

riers likvidationsselskab« med en kapital på 100.000 kr.

Omkostningerne ved rationaliseringen i det storkøbenhavnske område be­

taltes af forbrugerne, dels gennem en 1-øresafgift pr. liter mælk, dels gennem

en særlig flødeafgift.

For at kunne udbetale erstatningerne straks, opnåedes med sikkerhed i

1-øresafgiften kassekreditter i 2 københavnske banker til lave renter. Den

20. april 1945 var disse kassekreditter tilbagebetalt og 1-øresafgiften bortfaldt.

Detailhandelen.

Ifølge handelsministeriets cirkulære af 30. september 1940 skulle mælke­

udvalget optage forhandlinger med de interesserede detailhandlerforeninger

om de foranstaltninger, der skulle træffes for at rationalisere detailhandelen,

og der skulle gives foreningerne en frist på 1 måned til at fremkomme med

forslag i så henseende. Et sådant forslag fremkom imidlertid ikke, og mælke­

udvalget måtte derfor selv udarbejde forslaget.

Mælkeudvalgets forslag indførte en gradvis indskrænkning af mælke­

udsalgenes antal, der før rationaliseringsordningens ikrafttræden var ca.

3000-3500.

Ifølge handelsministeriets bekendtgørelse af 19. august 1940 § 5 måtte

mælk og fløde kun forhandles af butikker, der havde åbent alle ugens dage

og ikke forhandlede andre varer end de i paragraffen nævnte. Hermed ophørte

mælkesalget i et stort antal butikker, især i de såkaldte »blandede forret­

ninger«.

Desuden indeholdt den storkøbenhavnske mælkeordning bestemmelser

om, at detailudsalg med mindre end 100 liter i daglig salg frivillig kunne op