222 / 425
208
KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER
ligt i vejret fra september 1942 og medførte, at det blev nødvendigt for belys
ningsvæsenet at etablere lagerpladser i forskellige jyske havne.
Gennem »elektricitetsudvalget« af 1940 blev der foretaget en udligning
af brændselspriserne mellem de dampdrevne danske elektricitetsværker såvel
øst som vest for Store Bælt i forhold til værkernes anvendelse af indenlandsk
brændsel ved fremstilling af elektricitet. Ved denne udligningsordning fik
Københavns belysningsvæsen i 1942/43 og 1943/44 en godtgørelse på hen
holdsvis ca. 900.000 og 200.000 kr., mens det i hvert af årene 1944/45 og
1945/46 måtte indbetale ca. IV
2
mill. kr. på grund af den forholdsvis større
anvendte mængde udenlandsk brændsel end de øvrige værker i landet.
Forøgede vanskeligheder med fremskaffelse af brændsel medførte, at der
ved handelsministeriets bekendtgørelse af 9. januar 1943 skete en skærpelse
i elektricitetsrestriktionerne, idet belysningen i butikker blev begrænset yder
ligere, ligesom der udstedtes forbud mod anvendelse af elektricitet til rum
opvarmning og af elektriske personelevatorer i forretningsejendomme. For
bruget af elektricitet til større virksomheder var i forvejen blevet begrænset
ved handelsministeriets bekendtgørelse af 17. december 1942.
Den 23. november 1943 bevirkede sabotage mod Lygten transformer
station en kortvarig driftsforstyrrelse, og den 2. maj 1944 blev frihavnens
elektricitetsværk ødelagt ved en sabotagehandling, hvorved også en 1000 kW
omformer tilhørende Københavns belysningsvæsen blev beskadiget og først
kom i drift igen den 18. august 1944.
Fra den 15. december 1943 skete der en væsentlig forbedring i gadebe
lysningen under mørklægningen, idet der nu kun skulle være afskærmet opad-
til, hvorved belysningen på gaderne steg fra 8 millilux til ca. 80 millilux.
I lighed med gasværkerne skabte elektricitetsværkerne et beredskabslager
af kul, hvis højdepunkt blev nået i august 1944 med 29.000 tons. Beredskabs
lageret var næsten intakt ved krigens slutning, men i månederne umiddelbart
derefter blev det nødvendigt at bruge lageret.
Den indenlandske brændselsproduktion i 1944 kom meget sent i gang på
grund af det regnfulde vejr til omkring Sankt Hans, og yderligere opstod der
vanskeligheder med tilførslen af brunkul som følge af manglen på banevogne
og lastvogne, jernbanesabotage i Jylland og mangel på arbejdskraft ved
lejerne. De svigtende transportmuligheder medførte, at belysningsvæsenets
oplagspladser for brunkul i Jylland blev forøget. A f tabel 7 fremgår, at mens
der i 1942/43 og 1943/44 blev anvendt henholdsvis 190.000 og 237.000 tons
danske brunkul ved elektricitets- og varmeproduktionen, var mængden i
1944/45 kun 87.000 tons. Det lykkedes imidlertid at opretholde elektricitets
produktionen ved fremskaffelse af en større mængde kul og Sudeter-brunkul
samt gasværkskoks. Anvendelsen af disse bedre brændselssorter medførte en
forbedring i værkernes økonomi selv under hensyntagen til den større udlig
ningsbetaling, og det blev muligt at nedsætte elektricitetspriserne for privat
lejligheder med 5 øre pr. kWh.