Previous Page  218 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 425 Next Page
Page Background

2 0 4

KØBENHAVNS ELEKTRICITETSVÆRKER

af borgerrepræsentationen besluttet at opføre et reformingsanlæg i forbin­

delse med »Mærskraffinaderiet«. Strandvejs-Gasværket deltager i anlægsud­

gifterne hertil med 20 pct.

København s elektricitetsværker.

Under gasværkerne er nærmere omtalt de vanskeligheder, der i den her

omhandlede periode var ved fremskaffelsen af kul i tilstrækkelige mængder

samt de forskellige organisationer og udvalg m. m., hvorigennem handelen,

afregningen eller fragtaftalerne skulle foregå. Disse vanskeligheder var stort

set de samme for elektricitetsværkerne og skal ikke gentages her. Kun sådanne

forhold, der havde speciel interesse for elektricitetsværkerne, vil blive nævnt.

Få dage efter krigsudbrudet udstedte handelsministeriet bekendtgørelse om

begrænsning af lysforbruget og bl. a. forbud mod illumination, lysskilte og ud­

vendig reklamebelysning. Disse første elektricitetsrestriktioner var omtrent de

sidste restriktioner, der blev ophævet; forbudet mod anvendelse af udvendige

neonlysskilte blev således først ophævet den 27. august 1948, idet der dog på

enkelte nationale festdage var blevet givet tilladelse til at tænde neonlysene.

Indførelsen af restriktioner fortsatte den 5. oktober 1939 med begrænsning

i belysningen af udstillings- og butiksvinduer og forbud mod anvendelse af

elektriske badeovne m. m. Fra oktober kvartal 1939 blev der indført

rationering af elektricitet til husholdningsforbrug, men ikke til erhvervsforbrug,

og abonnementstarifferne blev samtidig ophævet. Rationeringen blev opret­

holdt indtil den 7. februar 1946.

I september 1939 blev endvidere strømforbruget til gadebelysningen

nedsat, og alle midnatslamper slukket, mens helnatslamperne kun holdtes

tændt i alle vigtige gadekryds. Senere blev dog alle lamper på veje med stor

afstand mellem lamperne tændt, men med nedsat lysstyrke. Fra 9. april 1940

blev der indført mørklægning, hvilket medførte et betydeligt ekstraarbejde ved

afskærmningen af den elektriske gadebelysning m. m.

Fra 1940/41 fik belysningsvæsenet overdraget kommunens samlede indkøb

af tørv, senere også af brunkul, herunder levering til samtlige hospitaler, vand­

værkerne, kommunale beboelsesejendomme m. m.

Den 21. maj 1940 nedsatte handelsministeriet det såkaldte »elektricitets­

udvalg«, der under hensyntagen til landets beholdninger af brændselsstoffer

blev bemyndiget til at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige udnyttelse af

landets elektricitetsværker, bl. a. efter forhandling med elektricitetsværkerne at

etablere fornøden forbindelse mellem dem, således at driften i videst muligt

omfang kunne foregå på de mest brændselsøkonomiske værker. En henstilling

fra dette udvalg bevirkede, at et større antal private kraftværker i industrielle

virksomheder o. lign. i 1940 søgte tilslutning til Københavns belysningsvæsen.