216 / 425
202
KØBENHAVNS GASVÆRKER
højere priser ikke importeret kul i 1954/55. Leveringerne fra England blev
stærkt forsinkede, således at værkerne måtte tage kulreserverne i brug på et
meget tidligt tidspunkt, men heldigvis bedredes situationen i løbet af for
sommeren 1955, hvorved den kritiske situation blev overvundet.
Mens priserne på såvel de indkøbte kul som den solgte gas og de solgte
koks under krigen holdt sig ret uændrede, skete der som allerede foran nævnt
for kullenes vedkommende, og som det fremgår af tabel 5, side 192, også for
gassens og især for koksenes vedkommende betydelige prisstigninger fra
1947/48. Salgspriserne for koks steg indtil 1951/52, hvor prisen udgjorde
godt 8 kr. pr. hl, men siden har der været et betydeligt fald, og den gennem
snitlige pris for knuste koks lå i 1954/55 på 5,33 kr. pr. hl.
I krigsårene skete der forskellige ombygninger på såvel Valby som Østre
gasværk, men materialemanglen satte en stopper for den udvidelse af vær
kerne, der blev mere og mere påtrængende, efterhånden som gasforbruget
steg, bl. a. på grund af befolkningstilvæksten i forsyningsområdet. I sommeren
1942 blev der af borgerrepræsentationen bevilget knap 3V2 million kroner
til forbedring af forsyningen med gas til forbrugerne. De vigtigste arbejder, der
blev udført, var retablering af 10 dobbelte ovne i horizontal-anlægget på
Valby gasværk, ny vasker til naftalin- og benzolvaskningsanlægget, opstilling
af en elektrisk tjæreudskiller og udvidelse af pumpehuset med 3 nye pumper,
udskiftning af 2 pumper på Halmtorvets pumpestation samt opstilling af en
lavtryksblæser på Sundby regulatorstation.
I løbet af 1942 og 1943 blev endvidere gasforsyningen på Amager sikret
ved en ny trykledning fra Christianshavn til Kastrup, hvor der ved Saltværks
vej anbragtes en ny trykregulator. I 1949/50 foretoges en rationalisering
af driften på værkerne bl. a. ved motorisering af transporten inden for
værkernes arealer. I 1950/51 indførtes hulkortsystemet ved belysningsvæsenet
i forbindelse med regningsudskrivningen; i de følgende år blev regningsud
skrivningen helt overført til hulkort, og fra 1953/54 blev praktisk taget alle
gas- og elregninger udskrevet på hulkortanlæg. Endvidere blev belysnings
væsenets lønningsregnskab overført til hulkort pr. 1. januar 1954 for samtlige
tjenestemænd og andre ansatte.
Det kan endelig nævnes, at der ved borgerrepræsentationens beslutning af
28. juni 1951 blev oprettet et personale-økonomikontor for belysningsvæ
senets personale.
Som det fremgår af tabel 6, side 193 steg det samlede gasforbrug i Køben
havn ret betydeligt efter krigen. Mens det i 1938/39 lå på 100 mill. m3 og
under krigen på mellem 91 og 109 mill. m3, nåede det i 1951/52 op på 144
mill. m3 eller 44 pct. mere end i 1938/39. Siden 1951/52 har der været et
mindre fald i forbruget. Pr. døgn udgjorde det gennemsnitlige forbrug i
1954/55 376.000 m3, men den 24. december, hvor døgnforbruget er størst,
nåede det op på 554.000 m3 eller 47 pct. mere end det gennemsnitlige. Det
mindste døgnforbrug, der oftest falder om sommeren, udgjorde i 1954/55