82 / 142
ligere var det med Petroleum, Terpentin og Benzin, som for mange Virk*
somheder i Danmark var af saa afgørende Betydning, at Udeblivelsen af
disse vigtige Produkter vilde betyde Standsning paa ubestemt Tid. Det
drejede sig her om en Landssag, og et af de fornemste Nævn blandt de
mange Fordelingsnævn var da ogsaa Brændselsolienævnet. Det ordnede
Tilførsler og Fordeling af Petroleum, saaledes at hver Organisation eller
hvert Fag gennem sin Formand maatte staa inde for, at ingen forfordeltes,
samt paase, at de Oplysninger, der afgaves af den enkelte om Forbrugets
Størrelse, var rigtige. Hver især fik da gennem sin Organisation udleveret
saa meget Petroleum, at det netop dækkede det maanedlige Behov, men
da Husmødrene knap turde tænde en Lampe eller »Primus« af Frygt for,
at de rationerede Mærker ikke skulde slaa til, maatte man jo sætte Tæring
efter Næring og hver især spare paa bedste Maade.
Smarte Folk bragte forskellige Pudse* og Afvaskningsmidler paa Torvet
til liden Glæde for de Anstalter eller Bogtrykkere, der forsøgte sig med disse;
de var nemlig mere eller mindre værdiløse, —man mindes f. Eks. Vædsken
med det meget sigende Navn »Typolin«. Tiden var til »Hokus Pokus«. En
opfindsom Kemigraf inkasserede adskillige Ducører ved at gaa rund t og
vise Anstalterne en Metode, der ved Afpudsning af Plader efter Sigende
sparede det halve Forbrug af Petroleum. Et ganske lille Kolumbusæg: ved
Hjælp af Avispapir og en Neglebørste tog man Farven af den opvarmede
Plade. Manden gjorde ikke faa Forretninger, for Tiden var streng, og man
maatte spinke og spare for at faa de udleverede Kvanta Petroleum til at slaa til.
Den paagældende Fordelingsvirksomhed lagde et stort Arbejde paa
Formandens Skuldre. Han havde det Ansvar, der var forbundet med at
skulle dele Sol og Vind lige, og det var, vel at mærke, ikke alene Princi*
palforeningens Medlemmer, som skulde administreres. Alle Anstalter i
78