80 / 142
konstateret, at den Anstalt, der solgte Klichéer i Henho ld til gældende
Prisoverenskomst, risikerede at sælge med Tab, vedtog Foreningen, under
afgjort Tilslutning, en første samlet Forhøjelse af de hidtil gældende Priser
paa Klichéarbejde.
Kravene om Dyrtidstillæg strammedes stadig kraftigere, men en Hono*
rering af de ikke ubillige Krav vanskeliggjordes ved den ubehagelige Kends*
gerning, at de af Fagets Mestre, der især udførte Dagblads? og Ugeblads?
Arbejde, var bundne ved Kontrakter, som ikke tillod nogen Prisforhøjelse.
Hvorfra skulde saa Pengene komme til nye Dyrtidstillæg! Sluttelig op?
naaedes der dog ogsaa en Ordning af nævnte vanskelige Spørgsmaal gen?
nem en Forhandling, der resulterede i et ensartet Tillæg til Arbejdslønnen.
Da Dyrtidssituationen stadig skærpedes, uden at man ret var klar over,
hvilken Vej det hele gik, foranstaltedes der i August 1918 et Fællesmøde
mellem Bogtrykkerforeningen, Dansk Litografisk Principalforening og Re?
produktionsanstalternes Principalforening. Formaalet var at søge opnaaet
en fælles Regulering af de stadig gentagne Dyrtidstillæg og at komme i
Overensstemmelse med Statistisk Departements Opgørelse, der paa nævnte
Tidspunkt angav Stigningen til 82%. De stadige Lønforhøjelser nødven*
diggjorde, i vort Fag som i alle andre, ligesaa stadige Prisstigninger, men,
hvor mærkeligt det end kan lyde, hørtes saavel fra Arbejdere som fra Prin?
cipaler den Klage, at man ikke, trods alle Tillæg og Forhøjelser, kunde faa
Pengene til at slaa til. De fleste søgte G runden hertil i det simple Regne?
stykke, at man stadig var bagefter med de nødvendige Forhøjelser. I hvert
Fald gik Klichéanstalterne aldrig til Forhøjelse af Priserne, før de var klemt
dertil af den stigende Arbejdsløn. Derfor tjente ingen Reproduktionsanstalt
Penge under Krigen, i alt Fald ikke i Forhold til den herskende Pengerig*
dom underVerdenskrigens høje Konjunkturer.
76