76 / 142
heder og sludre gammeldags om alt andet end Klichéer. Desværre viste det
sig, at Klichémændenes Selskabelighed ikke stod Maal med Bestyrelsens
Bestræbelser for at skaffe Foreningslivet ind i de antydede Former. Be*
søget tyndede ud, og det endte med, at den, der skulde føre Tilsyn med
Gemytligheden, sad der alene, hængende over en 01, hvis dunkle Farve
stod godt til Humøret hos den taalmodige jourhavende, som spejdede efter,
om der dog ikke skulde komme blot én til, saa at man kunde faa en Aften
ud af det. Butikken blev efter dette sidste Forsøg lukket, ogsaa rent bog*
staveligt, for Tyskerne, der ellers søgte Kælderen, var kaldt til Fronten, og
Ølkilden stoppede op af sig selv. Saaledes endte Principalforeningens Bier?
Aftener.
Sommeren 1915 oprinder, Tiden er stadig usikker, Verdenskrigen er i
stadig Udvikling, Handelslivet staar i Stampe, og alt er i Nedgang. Der
hamstres og sjakres overalt for at sikre Dagen og Vejen. Varepriserne be*
gynder at stige, samtidig med at Rygter om manglende Tilførsler høres her
og dér. Endnu lider Reproduktionsanstalterne ikke nogen Nød , men en
Følelse af Usikkerhed har bemægtiget sig Samfundet og giver sig Udslag
paa forskellig Vis, af og til paa en pudsig Maade, som da en nervøs Kliché*
mand udtalte: »Man maa dog sikre sig«, og derefter hos Marskandiserne i
Læderstræde opkøbte gamle Sølvskeer, for af disse at faa fremstillet salpeter*
surt Sølv; da han fremviste sin Skat, erklærede han triumferende: »Hvad
man har, det har man«. Manglen paa Kemikalier blev dog aldrig videre
følelig. Fagets Leverandører viste, at de forstod at holde deres Lagre for*
synede, men ganske vist blev man sat paa en lempelig Ration, for at alle
kunde faa det nødvendige.
Det var, som sagt, sjældent, at der var nogen følelig Mangel. Herfra
maa dog undtages Collodium. Skydebomulden kunde jo bruges til Spræng*
72