8
I en Tid, der ikke alene var vanskelig for Landet i
Almindelighed, men for dets Industri og Handel i Sær
deleshed, nød Fabriken godt af det kongelige Monopol.
Der skulde en stærk Tro til, for at give sig i Lag med en
Virksomhed paa et Omraade, der var saa forholdsvis
nyt og uopdyrket i Danmark som Porcelainsfremstil-
ling, der tilmed ganske faa Aar i Forvejen havde maat-
tet opgives af den franske Keramiker
Louis Fomnier
,
som Frederik V havde indkaldt for at gøre Forsøget.
(1760 -66 ) .
Men
Frantz Henrick Muller
besad en saadan Tro,
og den var begrundet i store Evner af baade videnskabe
lig og praktisk Art. Han var oprindelig Pharmaceut, og
havde som saadan gjort flere kemisk-tekniske Opfindel
ser til Brug for Pharmacien saavel som i Farvebran-
chen; han havde konstrueret en Brændevins-Maaler,
som Staten benyttede i 30 Aar, og endvidere paa konge
lig Opfordring fremstillet et Bronce-Metal til Mørsere
og Kanoner. Desuden havde han i en Aarrække beklædt
Embedet som Møntguardein og som Tilsynsførende med
Statens Minedrift i Norge. Det var navnlig hans Indsigt
og Kundskaber i Kemi og Mineralogi, der førte ham ind
paa hans Eksperimenter med Porcelain, hvorunder det
lykkedes ham at trænge ind i Hemmeligheden vedFrem-
stilling af ægte, haardt Porcelain (pate dure), i Modsæt
ning til Fourniers Frembringelser, der alle var af blødt
Porcelain (pate tendre) og derfor ikke naaede de sach-
siske Forbilleder, som havde været Frederik V Js Drøm.
Saaledes udrustet til at indfri Tidens Forventning
startede Müller sin Porcelainsfabrik paa Købmagergade
og førte hurtigt Beviser for sin Dygtighed. Men da Fa-