88 / 107
59
fremelske en Celadon-Glasur, som man trygt kan sam
menligne med de gamle. Basis for denne søgrønne Farve
- den Kineserne betegner »Som Himlen efter et Regn
skyl« - er Jernoxyd, og dette har videre ført Mathiesen
paa Sporet af de dejlige fede, sorte Glasurer, hvis klas
siske Forbilleder dog endnu straaler uopnaaede med de
res uudgrundelige Dybde. Bedre Held har Mathiesen
haft, naar han er gaaet sine egne Veje, som f. Eks. med
en Olivin-Glasur, der, trods noget Slægtskab med Kine
serne, dog er et ægte og originalt Skud paa den euro
pæiske Keramiks Stamtræ.
En anden Nydannelse, som baseres paa Overingeniør
Madslunds personlige Eksperimenter og Undersøgelser,
og hvortil han lige er i Færd med de afsluttende Forsøg,
er en Glasur, som har faaet Navnet: Guldharepels -
uden Frygt for at bringe den gamle kinesiske Harepels
i Erindring og uden at være bange for en Sammenlig
ning endog med dennes bedste Repræsentanter!
Med en helt ny Kobberrød kæmper Madslund ogsaa
en lidenskabelig Kamp med det bedste Haab om at vin
de den paa samme Maade, som han i sin Tid besejrede
Vanskelighederne ved at fremstille en af de berømteste
gamle, kinesiske Glasurer: »Clair de lune«. I Kina
naaede »Maaneskinsglasuren« sit Højdepunkt i Sung-
Tiden, og de bedst bevarede af de endnu eksisterende
Stykker med denne Glasur betales med Formuer. Grund
laget for dens fine, blaalige Tone er her atter Jernoxy
den, dens Purpur-Islæt er Kobber, og Forbindelsen mel
lem disse to Mineraler er saa flygtig, at kun den mest
omhyggeligt gennemførte Brænding formaar at fast
holde den. Det er Madslunds Hæder, at Fabriken til sit