151 / 297
126
SLUTNING
Landsmænd, ikke holdes tilbage. Faa Mænd har i deres Gjerning i samme Grad som
han lagt en inderlig og uegennyttig Kjærlighed til Fædrelandet og Fædrenes Minde
for Dagen«. — Og ni Aar efter lyder Jacobsens Ros paany. 1901 udgav Emil Chr. Han
sen et lille Skrift om ham, der i saavel en engelsk som en tysk Udgave blev spredt
over Verden: »J. C. Jacobsen. Et Mindeord i Anledning af Carlsberg-Fondets 25 Aars
Jubilæum«. Heri hylder han den Mand, han en Tid havde taget mangt et hvast Livtag
med, »hin store Brygger, der ragede saa hojt op og bragte det saa vidt«. Efter Lov
ordene, der ere mange og gode, sporger han til Slutning om hans Fejl og Mangler,
men han indlader sig ikke paa noget egentligt Svar. »De viste sig lejlighedsvis tydeligt
nok. Men hvis vi ogsaa skulde tage denne Side med, da vilde vi komme ind paa Ana
lyser af smaa Forhold, og dertil fattes Plads i dette korte Mindeord. Desuden gaar det
med Jacobsen som med alle store Skikkelser; hvis vi betragte dem i den tilbørlige Af
stand, se vi kun det Store hos dem. Og det, de have ydet, fremkalder en saa levende
Beundring hos os, at vi slet ikke bemærke Fejlene«.
I LEVENDE ERKJENDELSE AF HVORMEGET
JEG SKYLDER H. C. ØRSTEDS LÆRE OG VÆK
KENDE INDFLYDELSE OG SOM ET VIDNES
BYRD OM TAKNEMLIG PAASKJØNNELSE AF
HANS VIRKSOMHED FORAT UDBREDE KUND
SKABENS LYS I V IDERE KREDSE HAR JEG
KNYTTET OPRETTELSEN AF CARLSBERG
FONDET TIL DENNE DAG SOM VED AFSLØ
RINGEN AF HANS MONUMENT ER V IET T IL
HANS IHUKOMMELSE (25 SEPT 1876)