169 / 297
INDLEDNING
131
gaar, da lod Julius Thomsen sine betydningsfulde termokemiske Arbejder udkomme i
en samlet Udgave paa dette Sprog; Professor W. Jobannsen benytter ogsaa Tysk til
nogle af sine plantefysiologiske Skrifter, ligesom Professor Alfred Lehmann bar udgivet
nogle af sine filosofiske Arbejder paa dette Sprog o. s.v.; en meget kjendt Bog er Pro
fessor Harald Westergaards »Die Lehre von der Mortalität und Morbilität«.
I at dansk Videnskab saaledes direkte kan gjöre sig gjældende udenfor Danmarks
Grænser, har Carlsbergfondet sin ikke ringe Andel, og et Skridt i samme Retning er
dets Bidrag til Fremskaffelsen af en international Katalog over matematisk og na tur
videnskabelig Litteratur, der ydes til en af Videnskabernes Selskab nedsat Komité, som
Professor C. Christiansen staar i Spidsen for. Særlig kraftigt har Fondet desuden vidst
at støtte dansk videnskabelig Forskning i det store Udlands Bevidsthed ved de Expedi-
tioner til fjærne Steder, som det ved sin Understøttelse bar muliggjort. Det skyldes
Carlsbergfondet, at Docent Østrup kunde drage til Syrien, at Professor O. Olufsen anden
Gang kom til Pamir, at Adam Paulsen fik en Nordlysexpedition i Stand til Finland, at
Dr. Johs. Schmidt med flere Videnskabsmænd har kunnet foretage et Vinter- og et
Sommertogt med Regeringens Damper Tbor for at undersøge Middelhavets hydrogra
fiske og biologiske Forhold o. s.v., men navnlig skal det fremhæves, at det er Fondet,
der bar bekostet Docent, Dr. phil. C. Blinkenberg og Dr. phil. K. F. Kinch’s Udgravnin
ger paa Rhodos, og at det er Fondet, der har gjort det muligt, at der fra 1898 er blevet
sendt Expedition paa Expedition til Grönland.
Som den Stat, unde r hvis Höjhed Grönland hører, har Danmark en Pligt til at ud
forske denne Jordens storste 0 . Til at dette har kunnet ske, har Carlsbergfondet altsaa
bidraget væsentlig. Det er imidlertid ikke alene til selve Expeditionerne, at Fondet har
ydet Understøttelse, men ogsaa til at de ved dem indvundne Resultater paa rette Maade
kunde blive bearbejdede og det baade geologisk, botanisk, zoologisk, meteorologisk,
astronomisk, etnografisk, sprogligt og folkloristisk. En Række danske Videnskabsmænd
have i aarevis været beskjæftigede og ere fremdeles beskjæftigede hermed. Det er et
stort Foretagende, som Fondet røgter i dets Stifters Aand med hans storslaaede Maal
for Øje. Carlsbergfondet stiftedes 1876 »til Gavn for Videnskaben«, men ogsaa til »Ære
for Fædrelandet«, og det er nu ejendommeligt, at ligesom Følelsen for Fædrelandet
hos Jacobsen lidt efter lidt uddybedes, saaledes at Æren, der udadtil skulde vindes,
efter hans i Skrivelse til Fondets Direktion om Museumsafdelingen klart udtalte Mening
skulde voxe ud af en ved Kjærlighed til Danmarks Minder og dets store Mænd grundet
Fædre landskærlighed , saaledes er ogsaa ved Fondets Afdeling B det Centrale i den
blevet dens Forhold til det særlig Danske.
I Tiden fra d. 14. J anua r 1877, da det første bevilgende Møde i Afdelingen blev holdt,
og til d. 30. September 1910, med hvilken Dag Forretningsaaret 1909-10 udløb, har
den som nævnt i Alt bevilget noget over 3 Millioner Kroner. De störste Bevillinger ere
givne til de ovenfor nævnte Grönlands-Expeditioner (ikke mindre end c. 245,000 Kr.),
til Rhodos-Expeditionen (c. 130,000 Kr.) og til en videnskabelig Boring ved GröndaIs
bro fra 1894-1907 (c. 130,000 Kr.). Hvad de enkelte Fag angaar, falder godt 12 pCt.
eller 365,770 Kr. paa Rubriken Historie, saa kommer Geografi, Hydrografi o. lign., med
18*