171 / 297
INDLEDNING
133
1905 Professor Gertz7latinske Kilder til Danmarks Historie o. s.v. o. s.v., medens Afdelin
gen samtidig selvfølgelig har støttet en stor Række Arbejder af mindre Omfang, der
kaste Lys over Danmark i næsten alle Retninger indenfor de Videnskaber, den har Ret
til at fremme. Og her er Danmark ikke taget i snever Forstand. Et Blik i de nedenfor
trykte Fortegnelser vil vise, at en Mængde Bevillinger have haft saavel Færøerne som
de danske Besiddelser i Vestindien til Maal, men navnlig dog baade Grönland og Is
land. De grönlandske Expeditioner ere særlig nævnte ovenfor. Ganske i Stifterens Aand
har Afdelingen endelig ogsaa haft Interesse for Skrifter, der belyse Danskheden i Søn
derjylland.
I Fortalen til første Del af sin »Ordbog til det ældre danske Sprog« skriver Pastor
O. Kalkar, at han skylder Carlsbergfondets Direktion sin varmeste Tak for dens Vel
vilje, »uden hvilken Udgivelsen af Ordbogen vistnok vilde have medført store Vanske
ligheder«. Og paa lignende Maade er der i Tidens Løb bragt den en Række Taksigelser.
Hvad ha r det f. Ex. ikke haft at sige for en Mand som Julius Lange, at han stadig tillids
fuldt kunde ty til Fondet for at faa Rejsehjælp til Madrid, Petersborg eller andensteds
og i en Aarrække ha r kunne t nyde godt af Bevillinger til Støtte for sine Studier, fra 1877
til hans Død i 1896 udg jöre de i Alt næsten 20,000 Kr. Og paa samme Maade have en
Mængde andre Videnskabsmænd i de forskjelligste Fag i en længere Aarrække haft
Støtte fra Fondet, ikke blot for at kunne studere i Udlandets Museer, Samlinger og Bi
blioteker eller kunne undersøge enkelte Lokaliteter i favnistisk, floristisk eller geolo
gisk Henseende, men for i det Hele at kunne drive deres Studier. Særlig skal her erin
dres om, at Afdelingen i de senere Aar har oprettet Stipendiepladser paa 2500 Kr. for
at give særdeles lovende unge Videnskabsdyrkere Lejlighed til umiddelbart efter deres
Examen at kunne uddanne sig videre i deres Fag i Udlandet. Efter Fondets Statuter
kan Afdelingen endelig ogsaa give »Lönninger paa Livstid« til udmærkede Mænd, der
kunne virke heldigt som »frie Videnskabsmænd« udenfor offentlig Stilling, og Bestem
melsen herom er bleven benyttet. Fra 1. April 1887 nød Fysikeren L. Lorenz, denne
vor store experimentale og matematiske Begavelse, godt heraf; han døde dog allerede
i 1891, hvorpaa Afdelingen traadte til ved Udgivelsen af hans samlede videnskabelige
Skrifter, Dr. H. Valentiner udgav dem, som ovenfor nævnt paa Fransk. Her skal endnu
tilföjes, at fra 1. Oktober 1909 har den höjt ansete Historiker Professor Edv. Holm mod
taget Stillingen som »fri Videnskabsmand« og fra 1. Februar 1910 den fremragende Ma
tematikhistoriker Professor H. G. Zeuthen.
Carlsbergfondets Afdeling B ha r gjort stor og udstrakt Nytte, og for at den vil ved
blive paa denne Maade, borger Videnskabernes Selskab, der jo vælger dens Bestyrelse.
Det er da kun naturligt, at Afdelingen har grebet Lejlighed til at vise sin rI aknemlighed
mod dette ansete og betydningsfulde Selskab ved etter en Statutvedtagelse al Oktober
1896 hvert Aar at yde det et Tilskud paa 10,000 Ivr., tor at det ikke skal blive udsat lor
økonomiske Vanskeligheder.
C. NYROP .