131 / 137
for eksempel ikke som et urreparationsværksted, og at den har facade
til gaden.
d. At ansøgeren kan dokumentere at have et varelager, der til faktura-
priser andrager mindst kr.
5
.
000
,
00
.
e. At ansøgeren er i besiddelse af en sådan faglig kunnen, at han må
anses for at være en duelig urmager, herved være i stand til at udføre
almindeligt forekommende urreparationsarbejde på en for publikum
forsvarlig måde. Såfremt ansøgeren har aflagt svendeprøve, skal dette
anses for tilstrækkelig dokumentation for hans faglige kunnen. Er
svendeprøve ikke aflagt, kan optagelsen gøres afhængig af, at ansøge
ren underkaster sig en faglig prøve. De nærmere regler for prøvens
afholdelse og for de krav, der skal stilles, udarbejdes af en prøvekom
mission, bestående af
3
medlemmer, af hvilke det ene udpeges af
Teknologisk Institut, det andet af Håndværkets Fællesrepræsentation,
1
»
og det tredje af Urmagerlaugets bestyrelse. Prøvekommissionen
bedømmer tillige det ved prøven udførte arbejde og afgiver beret
ning til laugsbestyrelsen, om ansøgeren kan betragtes som en duelig
urmager eller ikke.
f. At ansøgeren ikke har baseret sin forretning på afbetalingssalg.
Laugsbestyrelsen kan indrømme lempelser med hensyn til de i punkt d,
e og f nævnte krav. For så vidt angår kravet i punkt d, kan lempelser dog
kun indrømmes, indtil importforholdene igen er normale. Lempelser med
hensyn til kravene i punkt e kan kun meddeles, såfremt der til ansøgerens
forretning til stadighed er knyttet en eller flere medarbejdere, som efter
laugsbestyrelsens skøn opfylder de ovenfornævnte faglige krav, og som
overfor publikum og lauget har ansvaret for, at det af forretningen udførte
arbejde er fagmæssigt forsvarligt.
Som tidligere nævnt er formuleringen af denne paragraf til en vis grad
dikteret og i hvert fald godkendt af det tidligere priskontrolråd.
Selv om man senere har været i tvivl om, hvorvidt priskontrolrådet havde
kunnet gennemføre et diktat i så henseende, kunne man i hvert fald med
den styrke, der fulgte af een gang at have efterkommet sådant pålæg,
skarpt afvise priskontrolrådet, da det i
1954
søgte at påtvinge lauget
pligt til at optage som medlemmer urforretninger, hvis indehavere ikke
var faglærte. Motivet for kravet var dels to stormagasiners medlemsskab,
dels enkeordningen. Begge disse forhold var imidlertid af så gammel
dato, for det førstes vedkommende var de pågældende stormagasiner op
taget i
1922
, altså næsten en menneskealder, før den nugældende praksis
for medlemsoptagelse indførtes, og for enkeordningens vedkommende er
den ikke direkte hjemlet i de nugældende vedtægter, men i en praksis,
der er humant betonet og har sin rod i laugsartiklerne fra
1 7 5 5
: post
8
:
»Det skal være en mesters enke tilladt så længe hun sig ærlig og redelig
forholder og i enke-stand forbliver hendes mands profession ubehindret
9
129