128 / 137
Centralforening valg af een repræsentant til specialoptikerfagets faglige
fællesudvalg.
Med hensyn til de i formålsparagraffen indeholdte bestemmelser om
indgåelse af overenskomster og udarbejdelse af kalkulationsregler og pris
kuranter m. v. må man konstatere, at lovgivningsmagten har gjort bety
delige indskrænkninger i denne virksomhed; men den lærdom, man kan
drage af historien, viser, at regeringsmagten også i tidligere århundreder
energisk har gjort indgreb i laugets dispositionsfrihed, og at man dog har
fundet vej gennem vanskelighederne til gavn for den specielle del af det
danske samfund, som udgøres af urmagerfaget.
Som mesterorganisation indgår lauget overenskomster med svendenes
forbund, og det har her i de senere år været koutume at afslutte
2
-årige
tillægsoverenskomster til den fundamentale overenskomst. Det bør ved
denne lejlighed understreges, at forholdet mellem disse to organisationer
har været præget af gensidig forståelse og vilje til samarbejde, hvilket alle
rede ses deraf, at der i organisationernes historie kun har været een strejke
og een lockout.
Bortset fra typografstrejken i
1947
er lauget ikke blevet hindret i at
udsende sit medlemsblad i de
75
år, udgivelsen har stået på.
Indførelsen af de frivillige mesterprøver er blevet etableret og har i
jubilæumsåret været afholdt for syvende gang. Det er som bekendt et
forlængst overstået stadium, at man for at drive næring i København som
urmager måtte have »vundet sit borgerskab, gjort sit mester-stykke, og
som mester i lauget indskreven«. Men mesterprøven i dag er en eksamen,
hvormed den driftige urmagermester ikke alene kan smykke sig, men
han kan også i kraft af den indvundne viden udnytte den som en faglig
og forretningsmæssig fordel i konkurrencen.
Ønsket om et laugshus går langt og dybt tilbage i laugets liv og historie;
det er endnu ikke blevet opfyldt, dog har man et samlingssted med den
plads, som en jævn tilslutning kræver, og sammen med tidsskriftet udgør
laugets mødelokaler, hvor man i vintersæsonen afholder medlemsaftener
og mødeaftener, hver onsdag, tilknytningspunkter for medlemmerne, som
i øvrigt holdes stærkt sammen af de fælles ydre vilkår.
Mest levende i dette virke er måske laugets kontor, thi hvor banalt det
end kan forekomme, så er dog det sted, hvortil kontingentet og andre
afgifter betales, hvortil man pr. telefon henvender sig med spørgsmål og
anmodninger, hvor man møder personligt for at drøfte mere eller mindre
alvorlige sager med laugssekretæren - eller, hvis det drejer sig om mere
komplicerede eller principielle spørgsmål - med den forsamlede bestyrelse,
det sted er et fagligt hjemsted i dagliglivet for de københavnske urmagere.
At formålsparagraffen nævner det som en naturlig opgave for lauget
at være tilsluttet håndværkets hovedorganisation her i landet og i Skan
dinavien anføres for en ordens skyld. I praksis vil det sige, at lauget er
medlem af Håndværksrådet, som er landets hovedorganisation for samtlige
126