UhrmagerlaugetKjøbenhavn

lingsbordet, og kun når alle forsøg på at klare sagerne i fordragelighed

glippede, måtte han spænde sværd ved lænd.

Ikke alene de strengt faglige opgaver, har vor oldermand påtaget sig.

Han tog initiativet til at genoplive den gamle tradition med medlems

aftenerne i visheden om, at kollegerne havde godt af at komme sammen

og tale ud en gang imellem. Måske som noget af det bedste i de seneste

år inden for laugslivet var oldermandens idé om at genoptage det gamle

optagelsesritual; ikke alene var det en smuk skik, som genoptoges, men

samtidig bibragtes der de nye medlemmer respekt for deres organisation,

og de blev derved på værdig måde introduceret i laugets medlemskreds.

Det ville være forkert, om man ikke ved denne lejlighed nævnte Gjesagers

arbejde for Jens Olsens ur. Som om der ikke var nok at gøre i forvejen,

påtog oldermanden sig med vanlig tjenstvillighed også den opgave at

være komiteens tilsynsførende med fremstillingen af verdensuret - .

Men lauget har også en funktion, der række ud over landets grænser.

Dets medlemsskab i Skandinavisk Urmagerforbund er blevet styrket ved

oldermandens arbejde også inden for denne organisation. Det var en ære

for vort laug, at Gjesager i

1953

blev Stefan Anderssons afløser på præsi

dentpladsen i forbundet, og når oldermanden til sin tid trækker sig til

bage herfra, kan han også på dette område se tilbage på en mangeårig

dygtig virksomhed.

Det er muligt, at mærkesager, som tiden har ladet synke ned i glemsel,

men som i de mange svundne arbejdsår er blevet løst ved oldermanden,

ikke er blevet fremdraget her. Men det får være -

Som en helstøbt personlighed har dagens fødselsdagsbarn længe stået

som et samlingspunkt for lauget og faget på et fundament af saglighed og

ærlighed, som ikke lader sig rokke.

Man forstår ikke rigtigt, hvorledes en mand, der i den grad har ofret

sin tid for sit fag, også har kunnet drive forretning, endsige nogensinde

har kunnet have familieliv. Men de, der har set ham hjemme, har måttet

erkende, at han også der har sat sit gode præg.

Det er vanskeligt, når man skal sige til lykke ved en sådan lejlighed,

at tilføje en tak, der skulle udtrykke en ækvivalens for den ydede indsats.

Det kan dårligt udtrykkes i ord, og slet ikke i penge.

Men, medens fæ og frænder dør, ved vi, at omdømmet lever videre, og i

laugets historie har den endnu sprælske oldermand skrevet et kapitel,

hvis overskrift passende kunne lyde »et decennium i fredelig og lykkelig

opgang under oldermand Gjesager«.

Selve laugets

200

års dag den

. juli

1955

passeredes i stilhed, da man

havde vedtaget af praktiske grunde at henlægge festlighederne til den

. september.