120 / 137
Tempus-sagen.
1954
blev et år med store og tunge retssager. Sideløbende med prisanke
sagen måtte laugets juridiske konsulent, højesteretssagfører Børge Kock,
tage sig af en anden, særdeles kompliceret sag.
I Schweiz havde en fabrik i de sidste 4-5 år fremstillet et mærkeur ved navn »Tem
pus«. Da lauget i sin tid erfarede, at varemærket ønskedes indregistreret, meddelte
man fabrikken, at navnet »Tempus« var beskyttet i Danmark, og at schweiziske
»Tempusure« derfor ikke lod sig sælge her i landet. Dette tog fabrikken til efter
retning ; men ikke destomindre forsøgte en dansk importør og detaillist at bringe
urene ind på det danske marked. I den anledning tilskrev laugets juridiske konsulent
hrs. Børge Kock den 27. august 1954 den pågældende således:
» I »Information« for i går har laugsbestyrelsen læst en artikel, efter
hvilken det skulle være Deres hensigt at foretage import af ure med
mærket
T e m p u s
med henblik på videre forhandling af disse ure her i landet.
Laugsbestyrelsen kan næppe tro, at meddelelsen kan være rigtig, idet
man ikke kan tænke sig, at nogen her i landet boende urimportør vil
anvende sådanne midler i konkurrencen. Skulle imidlertid meddelelsen
være rigtig, vil jeg på laugets vegne ikke undlade at gøre opmærksom på,
at lauget i henhold til den ved indregistrering af fællesmærket
T e m p u s
erhvervede eneret jfr. varemærkelovens §
1 3
, og fællesmærkelovens §
1
agter at hindre Dem i gennemførelsen af de anførte planer. Det bemærkes
herved, at laugsbestyrelsen anser det for at være sin pligt overfor det for
brugende publikum at forhindre, at der her på markedet fremkommer
ure med Tempusmærket, som ikke er godkendt af Centralforeningens og
laugets bedømmelseskomité, og som ikke er forsynet med den garanti,
som de nævnte organisationer byder publikum.
De må altså i givet fald være indstillet på, at der vil blive nedlagt foged
forbud mod forhandling af de nævnte ure, hvorhos lauget reserverer sig
at foretage de retsskridt, som sagen i øvrigt måtte give anledning til.«
Da Pallesgaard Christensen trods advarsel udsendte de schweiziske
»Tempusure«, gik lauget i aktion og nedlagde fogedforbud mod, at ur
mageren reklamerede med og forhandlede de pågældende ure. Allerede
forud for fogedrettens kendelse i denne sag, foretoges en ret detailleret
procedure, som bød på mange komplicerede og overraskende enkeltheder.
En udførlig omtale af sagen findes i »Dansk Tidsskrift for Urmagere«
nr.
12
af
10
. december
1954
, og Sø- og Handelsrettens dom af
1 0
. februar
gav, som lauget selvfølgelig havde ventet, dette medhold:
»Det af Københavns byrets fogedafdeling I den
2
. november
1954
ned
lagte forbud stadfæstes som lovlig gjort og forfulgt. Den stillede sikkerhed
vil være at frigive.
De sagsøgte,
1
) urmager C. Pallesgaard Christensen,
2
) C. Pallesgaard
Christensen A/S og
3
) Ad. Allemann fils S. A., Welschenrohr, Schweiz,
I l 8