116 / 137
§ i, stk.
5
: » . . . grossistforbundet påfører samtlige fakturaer
1
pct.
bidrag til Lauget, hovedsagelig til anvendelse til køb af friboliger
til Laugets gamle medlemmer. For dette bidrag gælder i øvrigt til
svarende regler, som er fastsat i nærværende overenskomst.«, jfr.
priskontrolrådets registr. nr.
1 2 3 2
.
Endvidere har priskontrolrådet anset det for at være i strid med oven
for nævnte lovbestemmelse, at ikke-faglærte indehavere af rene urmager
forretninger og ikke-faglærte indehavere af blandede urmager- og guld
smedeforretninger ikke kan optages som medlem af Lauget, når virksom
heden til stadighed beskæftiger inden for urmagerfaget uddannet arbejds
kraft og i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse som medlem af lauget.
Man skal derfor i henhold til prisaftalelovens §
9
pålægge lauget straks
at ophæve de under punkt
1
og
2
nævnte vedtagelser og overenskomster
samt til straks at foretage skridt til at ændre laugets optagelsesbestemmelser,
således at ikke-faglærte indehavere af rene urmagerforretninger samt ikke-
faglærte indehavere af blandede urmager- og guldsmedeforretninger kan
optages som medlemmer, når virksomheden til stadighed beskæftiger inden
for urmagerfaget uddannet arbejdskraft, og betingelserne for optagelse
som medlem af lauget i øvrigt er opfyldt. Det forudsættes, at lauget straks
ændrer administrationen af bestemmelserne om optagelse af nye med
lemmer i overensstemmelse med ovenstående . . . .
Efter den ved sagen angivne anledning skal man meddele, at priskon
trolrådet har givet udtryk for, at de af urbranchen beregnede brutto
avancer må anses for at være urimeligt høje, og at rådet senere vil vende
tilbage til dette spørgsmål«.
Som anført, blev dekretet omgående påanket, og stemningen i lauget i
den foreliggende situation belyses bedst af oldermandens udtalelser den
8
. august på et møde i Skandinavisk Urmagerforbund, da han talte om
prispolitik og prislovgivning i Danmark og herunder kommer ind på den
danske prislov.
»Prisloven er fra november
1952
og bemyndiger handelsministeren til
gennem priskontrolrådet at udøve kontrol med monopoler og lignende
samt prisaftaler. Loven er bemærkelsesværdig af to grunde: for det første
undtager den udtrykkeligt løn- og arbejdsforhold, for det andet - og dette
er langt det alvorligste, idet det betyder et meget farligt tilbageskridt i
landets retstilstand - er hele erhvervslivets skæbne lagt i administrationens
hånd. Man har altså brudt med det hævdvundne princip, at den lovgi
vende, udøvende og dømmende magt skal være helt adskilte til sikring af
borgernes retfærdige behandling. Som den nugældende prislov er formu
leret, er den udøvende magt, administrationen: priskontrolråd, ankenævn
og handelsministeren på een gang anklager og domm er. . . .
Selv om priskontrolrådet altså ikke i første omgang tager branchens
avancer op til behandling, indeholder aktionen dog et moment, der ved
I
14