112 / 137
erhvervsorganisationerne, et samarbejde, som man derimod opmuntrer, når det
gælder arbejdere og landbrugere. I en sådan situation er det nødvendigt, at erhvervs
organisationerne med al kraft hævder det frie erhvervslivs ret til - i lighed med andre
grupper i samfundet - at varetage sine interesser og kæmpe for de bedst mulige
eksistensvilkår«.
Disse ord passer fuldtud på situationen i Danmark. At samarbejdet inden for branchens
organisationer skal kriminaliseres, er kun udtryk for en ensidig politisk orientering, og
man må formode, at de samme kredse, der fremsætter krav om ophævelse af exclusiv-
aftaler mellem urbranchens grossister og detailhandlere, ville komme temmelig skidt
fra at prøve på at ophæve tilsvarende aftaler f. eks. inden for fagforbundene.
1954
Året
1954
indledes med, at »Dansk Tidsskrift for Urmagere« for anden
gang i sin tilværelse får nyt typografisk udstyr. Det er tidens løsen, at for
matet skal være standardformat A
4
, og udgivelsesdatoen forskydes af
praktiske grunde fra den
1
. til den
10
. i måneden.
Medens lauget i de forsyningsknappe tider måtte kæmpe mod smuglerier,
er det nu, da alle vil sælge ure til alle, en kamp mod ulovlig omløben med
varer, som man må tage op. På gaderne standses folk af ursælgere, i restau
ranterne, fra dør til dør vandrer ursælgere for at finkæmme hele beboelses
kvarterer for godtroende købere. Det går så vidt, at en grosserer i den
indre by udsender kataloger til frisører, cyklehandlere, grønthandlere
over en lav sko med tilbud på ure til »halv pris«, sådan at der bliver levnet
en rimelig avance ved videresalg.
Ganske vist er smuglerierne standset, men nu dukker yderligere »fidus
urene« op. Dette begreb dækker meget billige ure - skoleure - som takket
være et smukt ydre ved første øjekast kan illudere som mere værdige, og
som sælges på gaden eller ved et tilfældigt sammentræf på markeder,
restaurationer og lignende af en, »der lige står og mangler
100
kr.«, og
som i denne nødsituation vil skille sig af med »uret, der faktisk er det
dobbelte værd«.
Laugets æresmedlem, James Pellaton, døde den
1 1
. januar
1954
,
80
år
gammel, og han mindedes ved en længere omtale i laugets medlemsblad.
I løbet af januar indledes faktisk den procedure, som nødvendiggjordes
af priskontrolrådets angreb på urbranchen. Der var for Laugets ledelse
ingen tvivl om, at aktionen havde en politisk baggrund, og at et offentligt
organ således blev misbrugt i den politiske magtkamp, var en direkte
trusel mod gængse opfattelser af demokratiet. Var aktionen lykkedes, var
uden tvivl andre håndværkerorganisationers selvbestemmelsesret kommet
alvorligt i farezonen. Herved sigtes i særdeleshed til forsøget på admini
strativt at tvinge lauget til at ændre sine optagelsesregler.
Den omtalte indledning til proceduren bestod i en redegørelse fra
højesteretssagfører Børge Kock for branchens syn på de såkaldte eksklusiv
aftaler. Denne redegørelse, der var et meget omfattende dokument, var
gengivet i sin helhed i »Dansk Tidsskrift for Urmagere« nr.
2
af
10
.
februar
1954
.
1 10