109 / 137
cerne fra grossist til detailhandler og fra denne til kunden var »for store«,
kort sagt, at urene i detailhandelen var for dyre, og dette kan jo til enhver
tid diskuteres.
Her i denne kreds kunne man jo for så vidt også hævde, at fremstillerne
af det pågældende blad havde en for stor avance på publikationen, især
når kvaliteten tages i betragtning.
Bladets indlæg virkede ikke særlig logisk. Det fremgik nemlig med al ønske
lig tydelighed, at oplysningerne om de organiserede, københavnske mestres
kalkulationer hidrørte fra en outsider, og da denne såvel som flere andre
outsidere, der så godt som alle
i k k e e r f a g f o l k , h a v d e m e g e t s to r e a n n o n c e r i
s a m m e u d g a v e a f o r g a n e t ,
turde man vel vente, at de i annoncerne opgivne
priser efter beskrivelserne måtte ligge lavere en priserne på tilsvarende
ure hos de organiserede mestre.
Dette var dog ikke tilfældet; outsidernes urpriser lå gennemgående
20- 30
kr. over, hvad tilsvarende kvalitetsure sælges for hos laugsmestrene,
og det tilmed med fagmandens garanti og, sidst men ikke mindst, med
den sikkerhed for garantiens effektivitet, som hele Tempusorganisationen
indebærer, og som ingen uden for stående forretning på nogen måde kan
komme op på siden af.«
På oppositionsførerens indlæg svarede oldermanden, at han i nogen
grad følte sig brøstholden over skrivelsens indhold og tone.
Bestyrelsen havde også mærket sig de skriverier, som havde fundet sted
i dagspressen, og oldermanden oplæste indholdet af en skrivelse, som man
agtede at tilsende »Social Demokraten« og »Berlingske Aftenavis«, idet
han dog forbeholdt sig visse redaktionelle ændringer. Skrivelsen lød
således:
» I artikler i »Social-Demokraten« og »Berlingske Aftenavis« den
8
.
oktober er det blevet meddelt, at Tempus-urmagerne begrænser deres pris
konkurrence til skade for det købende publikum, blandt andet derved, at
det i en aftale mellem Centralforeningen og Lauget er blevet forbudt
medlemmerne at avertere og reklamere med priser, undtagen i vinduer og
butikslokaler.
Endvidere indeholdt artiklen i »Social Demokraten« oplysning om, at
der ikke på skilte i butikkerne måtte oplyses om, at der i den pågældende
forretning blev solgt ure på afbetaling.
I den anledning ønsker Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn at meddele, at
den citerede aftale er baseret på en bekendtgørelse i »Statstidende« af
samme dato, som er blevet grundigt misforstået af de to blade, idet den
bekendtgjorte anmeldelse vedrører ikke mindre end fem forskellige aftaler,
hvoraf kun den første, nemlig aftalen af
8
. juni
1943
, er indgået mellem
Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn og Dansk Urmager og Optiker Central
forening. Den sidstnævnte organisation omfatter kun urmagermestre uden
for København. Ifølge denne overlader Lauget Centralforeningen retten
til at benytte Tempusplomberne på samme måde, som det er tilfældet for
107