110 / 137
Laugets vedkommende, ligesom aftalen koordinerer reklameordningen
for de to organisationer. Hermed slutter den aftale, der er fælles for de to
organisationer, således at de øvrige aftaler, dateret henholdsvis
14
. og
1 5
.
august
1949
,
1 3
. og
14
. august
1950
,
19
. og
20
. august
195 1
samt
3 1
.
august og
1
. september
1952
er aftaler, der udelukkende vedrører Central
foreningens medlemmer.
Der eksisterer således ikke for medlemmerne af Uhrmagerlauget i
Kjøbenhavn noget forbud mod at avertere med priser, et forhold, som
imidlertid medlemmerne afstår fra, idet man belært af erfaringerne er af
den opfattelse, at en sådan prisavertering er mere vildledende end vej
ledende for publikum, der ikke vil være i stand til at konstatere urenes
kvalitet på basis af prisangivelsen alene. Derimod er medlemmerne af
lauget enedes om at undlade at reklamere enkeltvis med salg på afbeta
ling, men i den kollektive annoncering indeholdes i så godt som alle annon
cerne en meddelelse til publikum om, at man ved forhandling med sin
Tempus-urmager sikkert vil kunne opnå at købe på konto hos den på
gældende.
Det kan endelig tilføjes, at der ikke eksisterer noget forbud mod i for
retningerne at måtte skilte med salg på konto, hvilket ikke mindst under
streges derved, at lauget til samtlige medlemmer har udsendt skilte med
påskriften »konto oprettes« til benyttelse i forretningerne.
Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn udtaler sin stærkeste beklagelse af, at
de to dagblade ved deres indlæg, der er baseret på en misforstået læsning
af bekendtgørelsen i Statstidende, har skadet den faglærte urhandel,
Tempus-urmagerne og - det gælder særlig indlægget i »Social Demokraten«
- har givet læserne det indtryk, at kvalitetsure kunne købes billigere i de
uden for Lauget stående urforretninger,hvis indehavere i de fleste tilfælde
ikke er faglærte.«
Med hensyn til urforsikringen imødegik oldermanden de fremsatte på
stande, idet han fremhævede, at for det første var de vilkår, på hvilke man
havde opnået forsikringen, så gunstige, at der simpelt hen ikke havde
været noget valg, og dernæst stod det jo de enkelte medlemmer frit for,
hvorvidt de ville benytte forsikringen, samt om de ville indkalkulere for
sikringspræmien i deres avance eller lægge den til den.
Da man gik til afstemning om, hvorvidt forsamlingen ønskede forsik
ringsordningen bragt til ophør snarest muligt, forkastedes forslaget med
78
imod og
5
for.
Kritikken af laugets økonomiske dispositioner blev imødegået af et
meget langt og sagligt detailleret indlæg fra oldermanden, der konklu
derede i, at næppe nogen anden arbejdsgiver- og mesterorganisation blev
administreret så billigt, idet der ikke betaltes medlemmerne møde
honorarer eller diæter. Den tilslutning, som oldermandens tale fik fra
forsamlingen, viste mere end noget andet, at de rejste indvendinger ikke
kunne tages til følge.
108