Previous Page  107 / 137 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 137 Next Page
Page Background

at deltage i forhandlingerne, der blev ledet af Axel Hansen, Valby, som

dirigent.

På Viceoldermand Holger Erlandsens foranledning havde sekretæren

undersøgt mulighederne for at tegne en kollektiv urforsikring for Tempus-

ure, og på laugsforsamlingen redegjorde oldermanden for de stedfundne

grundige overvejelser af fordele og ulemper de ved indførelse af en sådan

urforsikring, til hvilken der kunne henvises i den kollektive reklame, og

efter en række drøftelser gik man over til afstemning, hvorved en af older­

manden fremsat formulering blev vedtaget. Vedtagelsen fik følgende

ord lyd :

»Laugets garantibestemmelser for Tempus-ure udvides til at omfatte

enhver risiko mod tab af uret eller beskadigelse af værket, og bestyrelsen

bemyndiges til i den anledning at tegne en generalpolice, på grundlag af

hvilken medlemmerne tegner forsikring, samt til i øvrigt at foretage det

videre fornødne.«

Indførelsen af urforsikringen betød et supplement til det garantisystem,

som lauget havde opbygget. Udvidelsen medførte et nyt argument ved

salget, da forsikringspræmien var såre rimelig, og i de

2

år, ordningen har

været gældende, har der kun været anledning til tilfredshed med Lloyd’s,

der er selskabet bag forsikringen.

Den

30

. august

1953

fejrede Dansk Urmager og Optiker Centralfore­

ning sin

60

årsdag ved en række festligheder på Nyborg strand, og den

kendsgerning, at begivenheden i modsætning til

10

år tidligere, da

50

års

jubilæet blev omtalt med

4

linier, nu i laugets blad indledtes med en læn­

gere artikel af centralforeningens næstformand, Anton Jørgensen, var et

ydre vidnesbyrd om den fordragelighed, som de to mesterorganisationer

levede i. Dette understregedes også af lauget:

»Til disse linier vil lauget gerne føje en lykønskning til centralforeningens 60-årsdag,

samt vore ønsker om, at det samarbejde, der nu finder sted mellem centralforeningen og

lauget - et samarbejde der ingensinde i de to mesterorganisationers historie har været

så godt - må fortsætte i årene, der kommer.

Det var uden tvivl et meget lykkeligt valg, da centralforeningen kårede J. Pirchert

til formand. Hans sindige og kloge formandsskab er kommet organisationen til gode,

og de to mesterorganisationers medlemmer kan roligt være stolte af de mænd, de har

sat i spidsen. Når formanden for centralforeningen, urmagermester J. Pirchert, og

oldermand M. Gjesager, Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn, spænder sig selv foran fagets

vogn, så er det tit et tungt læs, som de to mænd i forening og godt samarbejde formår

at trække.«

Den

2 1

. september

1953

udsendte et medlem til samtlige medlemmer

en cirkulæreskrivelse, indeholdende en henvendelse til laugets oldermand.

Henvendelsen mundede ud i, at brevskriveren var utilfreds blandt andet

med den på den senest afholdte ekstraordinære laugsforsamling gennem­

førte urforsikring. Henvendelsen indeholdt opfordring til afholdelse af

en ekstraordinær laugsforsamling, men bestyrelsen henviste brevskriveren

105