111 / 137
Men uvist af hvilken grund havde nu de radikale og socialdemokratiske
dagblade udset sig Tempusurmagerne og deres organisationsforhold til
yndlingsstof, og som man kunne vente, efterfulgtes kampagnerne af en
henvendelse fra priskontrolrådet.
I hvilken ånd dette blev modtaget i lauget, fremgår af nedenstående
citat fra »Dansk Tidsskrift for Urmagere«s december nummer
1 9 5 3
:
Bitre mandler på julebordet.
»— I de sidste årtier har en unådig skæbne givet os en række statsvidenskabelige
kandidater. De er utålelige med deres skrivebordsarbejde. Nu må der tages praktiskfa t!«
(Ingeniør Rager i Folketinget den 4. november 1953
I midten af november måned afholdtes der mellem repræsentanter fra Forbundet af
Danske Uhrgrossister, Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn og Dansk Urmager og Optiker
Centralforening et møde i priskontrolrådet til drøftelse af branchens aftaleforhold.
Mødet var foranlediget af priskontrolrådet, som anså det for sin opgave at undersøge
den bestående aftale mellem grossistforbundet og de to mesterorganisationer, en aftale
der som bekendt i det væsentlige går ud på, at mestrene kun må aftage deres forbrug
af ure og urfourniture hos grossistforbundets medlemmer, der samtidig har forpligtet
sig til alene at sælge til Tempusurmagerne.
Efter priskontrolrådets mening skulle denne aftale virke fordyrende på urene, blandt
andet derved at de pågældende ure kun sælges af en begrænset kreds. At dette er et
resultat, man er kommet til ved overvejelser ved et skrivebord, ved enhver praktisk
forretningsmand, der er kendt med branchens forhold. Landets forsyning med ure er
så stor, at der er rigeligt med ure også til de uden for grossistforbundet og mester
organisationerne stående grossister og detailhandlere.
Når man ikke desto mindre fra de to mesterorganisationers og grossistforbundets side
ikke ønsker at give afkald på denne overenskomst, er det ud fra den betragtning, at
man har opbygget en urkontrolkomité, som bedømmer de udbudte varer fra et strengt
fagligt, kvalitetsmæssigt synspunkt, og på baggrund heraf iværksat en fællesreklame,
som først og fremmest er til gavn for det købende publikum, og samtidig sikrer den fag
lærte urmager den tillid hos publikum, som er nødvendig for at kunne drive en første
klasses forretning. Det organisationssystem, som står bag Tempusordningen, hjemler
publikum ret til at forelægge klager for laugets bestyrelse, og dette har også fundet sted
i vid udstrækning i årenes løb, således at den garanti, som knytter sig til Tempusordningen,
ikke er tomme reklamefloskler, men en realitet, en service, som ydes det publikum, som
indser det rimelige i at gøre deres indkøb hos Tempusurmagerne.
Det er derfor ganske på linie med det her fremsatte, at de organiserede mestre gennem
en overenskomst med grossistforbundet sikrer sig, at mærkeure, som på organisationens
bekostning bliver bedømt, godkendt og opreklameret med dertil hørende garanti,
forbeholdes den organisation, som betaler for hele dette arbejde, og ikke udbydes til
salg i forretninger, der ikke er tilsluttet mesterorganisationerne, og hvis indehavere i
mange tilfælde ikke er faglærte.
Følgende stemningsbillede taler ligeledes sit tydelige sprog:
Som læserne muligvis erindrer, omtaltes i vort tidsskrift nr. g på side 233 den beret
ning, som Sveriges Urmakereforbund aflagde på september-mødet i Skandinavisk Ur
magerforbund. I den til beretningen hørende sammenfatning hed det således bl. a .:
»at såvel regering som de toneangivende kredse i landet netop nu på enhver måde
søger at mistænkeliggøre og i nogle tilfælde at kriminalisere samarbejdet inden for
IO
9