![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0119.jpg)
fra prisdirektoratet ordet. Efter enkelte replikker optoges sagen til ken
delse, som kom til at foreligge som en indstilling til handelsministeren.
Selv om alle de mange argumenter, som man fremførte under proce
duren, fortjente en omtale her, må den interesserede læser henvises til
»Dansk Tidsskrift for Urmagere«, nr. i af
10
. januar
1955
, der indeholdt
de fuldstændige indlæg.
Den
2 1
. december
1954
afgav ankenævnet sin indstilling til handels
ministeren, som den
24
. januar
1955
træffer den endelige afgørelse: »I
denne anledning skal man til efterretning og videre fornøden bekendt
gørelse meddele, at handelsministeriet i overensstemmelse med den af
prisankenævnet i sagen afgivne indstilling kan tiltræde, at de meddelte
pålæg om ophævelse af de inden for branchen indgåede eksklusivaftaler
opretholdes.
Med hensyn til det af priskontrolrådet givne pålæg om ophævelse af
bestemmelserne om grossisternes fakturering af
1
pct. bidrag til henholds
vis lauget eller Centralforeningen til forsørgelsesmæssige og andre formål er
ministeriet med priskontrolrådet og ankenævnet enig i, at den form,
under hvilken dette bidrag opkræves, er principielt uheldig, men ministe
riet har dog - under hensyn til at det nævnte forhold kan antages at have
meget ringe betydning for pris- og avanceforholdene - efter omstændig
hederne kunnet tiltræde ankenævnets indstilling om, at dette pålæg ikke
opretholdes.
Handelsministeriet har endelig i overensstemmelse med ankenævnets
indstilling anset det forsvarligt at ophæve det givne pålæg om ændringer
i laugets og Centralforeningens optagelsesbestemmelser.«
Under overskriften: »Optagelsesbestemmelserne og reklameafgifts
reglerne forbliver uændrede« afslutter lauget denne sag, der kunne have
forvoldt alvorlig skade på urbranchens omhyggeligt opbyggede organisa
tionssystem, med følgende ord:
»Det er sjældent, at en privat person eller organisation i en sag mod et offentligt organ
får medhold, og det må derfor hilses med tilfredshed, at ankenævnet i så vidt et omfang
fulgte mesterorganisationernes argumenter i proceduren, og at handelsministeren
har truffet den endelige afgørelse fuldt og helt på grundlag af ankenævnets indstilling.
Man kan fra vor side kun se det som et udtryk for, at de to instanser - om end det
»pakkes ind« i departementale vendinger —ligesom vor organisation har fundet, at
priskontrolrådet er gået for vidt, og selv om denne afgørelse for de to punkters ved
kommende ikke indebærer nogen tilrettevisning af rådet og dets tjenesteiver, må man
håbe, at rådet med henblik på sin fremtidige virksomhed drager den lære, at pålæg
kun bør gives, når det pågældende spørgsmål klart ligger inden for rådets arbejds
område.«
V i kan her ikke lade være med at minde om oldermand Schrøders
150
år gamle tilrettevisning, som syntes at have fortsat aktualitet:
»Laugene her i den kgl. Residensstad burde ikke være Embedsmændenes
Prøveklud«.
1 1 7