124 / 137
udrettede han i samfulde
32
år et arbejde, som formentlig i lang tid frem
over vil kunne spores. Det grundlæggende i dette arbejde var sikkert den
organisationsmæssige samling, som Gjesager ved sin saglige og uselviske
optræden var blandt de aktive for at tilvejebringe.
Netop i
1922
, da han afløste P. Bjerring som formand for skolens besty
relse, var Centralforeningen blevet repræsenteret i bestyrelsen på lige
fod med lauget, og da samtidig et halvt års ophold på urmagerskolen
blev gjort obligatorisk gennem nye lærekontraktformularer - der var
ministerielt stadfæstet - forstår man, at det var en opgave med udvidelses
muligheder, som den da
37
år unge og energiske organisator fik lagt på
sine skuldre. Selv om vor oldermand nok er statelig og repræsentativ,
var det ikke til pryd alene, han blev formand. Inden for denne artikels
rammer er det umuligt at gøre rede for blot nogle af de talrige spørgsmål,
som han bragte til løsning på gunstigste måde for skolen. Gjesagers for
gænger i oldermandsstolen, den ydende og meget krævende O. P. Wiboe,
nævner i laugets jubilæumsbog fra
1930
, at »det skyldes Gjesagers - han
kunne godt have sagt »aldrig hvilende« - initiativ på det økonomiske
område, at der blev fremskaffet større bidrag fra staten - hvad skolen
fortjente - men som der dog ret ofte skal en heldig hånd til - « .
Det blev indehaveren af denne »heldige hånd«, som lauget var så heldig
at få til oldermand, men det betød ikke, at oldermanden glemte, at han
også var skolebestyrelsens formand; først i
1954
sagde han farvel til dette
arbejde, og det var ved den lejlighed, at direktør Haugsted citerede de
linier i skolens sang, som er gengivet ovenfor. Sangen er som bekendt
forfattet af Gjesager, der måske mere end nogen anden med stolthed har
holdt fanen højt for standen.
Efter at have været bisidder i
14
år og derpå viceoldermand i
12
år,
har han nu snart i
10
år virket som oldermand -
10
vanskelige år -
efterkrigstid, ingen eller uhyre små tilførseler til landet, som efter
5
års
besættelse var udgået for ure! Kan De huske rationeringens kvaler, fiske
ure, lodtrækning om told-urene, omsætningsafgift, besværet med importens
frigivelse o. s. v. ? Oldermanden glemmer det nok ikke, så længe han
lever - . Thi for hver lille forbedring i urmagernes øjeblikkelige situation
har han måttet agitere, henstille, ansøge, tale og besvare forespørgsler i
det uendelige. Vi kender alle beretningen om den fuge, som blev slidt i
det runde stenbord på Sønderborg slot af Christian d. I I ; ingen ville vist
forbavses, om man kunne påvise de fuger, som Gjesager havde slidt på
trapperne til Christiansborg, når han i årenes løb måtte søge foretræde - .
Indad til i organisationens liv blev han en fredens mand; han var - for
at bruge endnu et citat fra urmagerskolens sange - den der sagde »sandhed
jævnt og kort, gladest ved det milde«, og han forstod »Danskens lov som
ret og billighed«. Hele denne hans indstilling har præget hans oldermands-
periode: undgåelse af konflikter, vanskelighederne blev løst ved forhand
122