176 / 199
G R A V E R N E O G I N S P E K T Ø R E R N E V E D
A S S I S T E N S K I R K E G Å R D
A F H AN S K O FO E D
'
Assistens Kirkegård blev oprettet i 1760 til afløsning af de inden
bys assistenskirkegårde, der overgik til magistraten og blev bebyg
get. Hver af kirkerne fik sin afdeling af den nye kirkegård, men
der blev kun ansat to gravere. Den ene, der blev udnævnt af
magistraten,1 var graver ved Nikolaj og Helliggejst Kirkegårde,
mens den anden, der blev udnævnt af Universitetet,2 var graver
ved Trinitatis og Frue Kirkegårde. Denne ordning, der formentlig
skyldtes patronatsforholdene ved de omtalte kirker, varede til
1804, da begge de daværende gravere blev fradømt deres embeder
som følge af den sørgeligt berømte gravrøverisag.3
Ved reskript af 19. maj 1804 havde underofficerer fået fortrins
ret til en lang række civile embeder, deriblandt graverstillinger,
og de to nye gravere, der blev udnævnt i 1805, var da også vel
tjente underofficerer. De blev udnævnt af kongen, og denne
»kaldsret« blev bekræftet ved reskriptet af 16. juli 1841 om de
kommunale embeder, der besættes af Københavns magistrat.
Heri hedder det nemlig, at »Vi ogsaa selv ville fremdeles besætte
Graver-Tienesterne ved Assistentskirkegaardene udenfor Nørre
port«.
Nikolaj sogn, hvis kirkebygning var brændt i 1795, blev nedlagt
i 1805,4men kirkegården blev først afviklet i 1823. De 2/3
den
blev overført til Helliggejst, 1 / 1 2 til Frue og 3 / 12 til Trinitatis
Kirkegård. Samtidig blev Vartov Kirkegård overdraget til Hellig
gejst og Vajsenhusets til Trinitatis.5 Ændringerne medførte dog
176