177 / 199
G R A V E R N E OG I N S P E K T Ø R E R N E
ikke nogen forandring i graverstillingerne, men da graver Bern-
baum døde i 1832, blev hans embede delt,6 således at Stribolt fik,
hvad der lå på højre side af hovedgangen, Bjerbye, hvad der lå
på venstre side. Stribolts område omfattede størstedelen af Hellig
gejst Kirkegård, mens Bjerbyes omfattede resten af Helliggejst,
Petri og Reformert Kirkegård. I 1849 døde graver Bohn, og der
efter blev også hans embede delt,7 således at E. Hattinge overtog
Trinitatis Kirkegård og A. Hallager Frue og Katolsk Kirkegård.
De kongeligt udnævnte gravere var som tidligere nævnt næsten
alle forhenværende underofficerer og havde ikke nogen særlig
forstand på at lede arbejdet på en kirkegård. Klager over de
dårlige forhold hørte derfor til dagens orden. Graverne, der følte
sig som kongelige embedsmænd, tog imidlertid ikke mod direk
tiver, hverken fra kirkeværgerne eller fra magistraten, og uordenen
fortsatte.8 Dog gik det ikke så godt for graver J. C. Schultz, der
havde et sammenstød med den residerende kapellan ved Frue
Kirke, den senere biskop Mynster. En dag i 1820 kom Mynster
ud til kirkegården med et ligtog, men der var ikke gravet nogen
grav. Da Mynster bebrejdede Schultz denne ret væsentlige man
gel, kom den gamle underofficer op i graveren, der overfusede
Mynster på det voldsomste. Mynster klagede imidlertid, og Schultz
blev fradømt sit embede.9
Overtilsynet med kirkegårdene blev varetaget af første værge
ved Helliggejst Kirke, og da det var et ulønnet hverv, der tilmed
var ret byrdefuldt, var det yderst vanskeligt at få nogen til at
påtage sig det. Magistraten foreslog derfor i 1840, at der blev
ansat en lønnet inspektør, men da ingen ville være med til at
betale dennes løn, faldt forslaget bort. I de følgende år søgte man
gentagne gange at få kirkegårdens administration ændret, men
forgæves.10 I 1861 blev der oprettet et begravelseskontor under
magistraten, hvor der kunne bestilles og betales for ligkørsel, grav-
Historiske M eddelelser 12
177