84 / 248
1872.
Den Betydning for Diakonissestiftelsen, som Aaret 1872
skulde have, viser sig kun lidet i Bestyrelsesprotokollen for de første
Maaneder, hvis eneste Møde kun forhandlede om en ældre Dame,
der imod Overgivelsen af 4 % Obligationer lydende paa 2100 Rdl.
fik sikret en Livrente paa 200 Rdl. aarlig „i den sandsynligvis ikke
lange Levetid, hun endnu har tilbage" — et Eksperiment, som
man ikke senere gentog, ikke blot fordi vedkommende i Virkelig
heden levede endnu i henved 40 Aar, og det altsaa blev en daarlig
Forretning, men ogsaa fordi man i et Hus, hvor der ikke uden
Held stræbes efter at forlænge Liv, ikke samtidig kan spekulere
Baisse i de samme Liv. De maa henvises til Statsanstalten om,
hvor meget de kan faa, og saa maa vi se til, hvor vi kan optage
vedkommende. I dette Tilfælde affødte den uheldige Kontrakt ogsaa
formelig Ulykke, idet denne Dame som Pensionær i et af vore Hjem
kom til at lide under de bitreste Følelser i den naturligvis ganske
uhjemlede Mistanke, at vi misundte hende Livet, og først da der i
hendes høje Alder afslørede sig en Kræft af allergrufuldeste Art, fik
Gud rørt ved det haarde Punkt i hendes Hjerte, saa at det nu
uagtet Stank og Modbydelighed blev en Glæde baade at besøge
og pleje hende, modsat før. —
Ved Bestyrelsesmødet den 21. Maj vedtoges det at sende en
varm Tak til Pastor
Harald Stein
for den af ham udgivne, Besty
relsen tilsendte Bog: »Nogle Blade af den kristne Kvindes Historie".
Denne Bogs Fremkomst staar øjensynlig i Forbindelse med, hvad
der peges paa i de følgende Breve fra Forstanderinden:
10/2 72. „Efterat have modtaget Deres Majestæts Approbation
af Planen at forene Præst og Formand i een Person, har jeg haft