DenDanskeDiakonissestiftelse

- 79 -

ved det Classenske Fideikommis eller paa anden Maade."*) Aars-

festen bliver ikke holdt under Dronningens Fraværelse, som hun

havde givet Tilladelse til, men bør snarest opsættes, til Skiftet kan

finde Sted ved den samme Højtidelighed, hvor da „vor kongelige

Protectrices allernaadigste Nærværelse og en ny Præsts Tiltrædelse

vil blive en Magnet for mangfoldige og derved et Middel til at

oplive den saa let hensovende Interesse for vor Sag."

Pastor

Knudsen tænker paa at søge Embede paa Landet, hvortil Dron

ningens Anbefaling hos Minister Hall paakaldes.**)

„Til Kammerherre Classen har jeg ikke skrevet for Penge.

At De faar en Station ude, er meget heldigt. At De kunde følge

over med, var det ogsaa. Hvor meget tror De, der behøves dertil?

maaske jeg kan rage lidt sammen dertil. I Hast, men stedse den

Frk. Conring, 15. juni 1872 med et Brev fra Stein (til Frk.

C.): „Da det er saa klart og grundigt som Manden selv, veed jeg

ikke bedre, end at sende Deres Majestæt det hele."

28. Juni 72: „Tusind Gange velkommen hjem! Deres Maje

stæt! jeg er saa inderlig glad I Dag ved at vide vor elskede Dron

ning og Hendes kongelige Højhed Prinsessen hjemme hos os igen

efter denne lange, til Dels saa bedrøvelige Fraværelse."

18. August 72: „Først en god Tidende: vi staa i Begreb med

at faa endnu en udenbys Station, idet der er begæret to Søstre til

at overtage Hjortebjerg Skole paa Falster, der er en af de tre der-

steds, som ere stiftede af det Classenske Fideikommis. . . . Det er

vel dristigt nok, at vi ville give os af med Skolegerning uden at

kunne skaffe Søstre, der ere øvede i at undervise! men selve Lær

dommen er det underordnede, Haand- og Husgerning det over

vejende, og deri ere de to' Søstre,, der ere udsete til denne Station,

*) Dronningen „viste sin Interesse for Diakonissesagen saaledes, at

disse Rejser i ingen. Henseende faldt Stiftelsen til Byrde“'. (Åarsberetningen.,)

**) Kendt er det, at Pastor Hans Knudsen i Oktober

1872

, straks efter

sin Afløsning, stiftede Samfundet for

Vanføre,

hvis Virksomhed gav ham

nok at gøre til sin Død

1886

og skaffede ham Verdensry.