I den forfærdelige Ildebrand, som i Oktober 1728 hærgede
Kjøbenhavn, blev også Universitetsbibliotheket et Rov for Luerne.
Både dets Hovedsamlinger, som vare opstillede på Loftet over
Trinitatis Kirke, og enkelte mindre Samlinger, som henstode i
en Udbygning til Frue Kirke, lagdes i Aske. Det Tab, vort
Fædreland herved led — og hvortil samtidig føjede sig Tabet
af flere andre meget rige Samlinger af Håndskrifter og Bøger —,
var ikke blot i lange Tider overordentlig føleligt, men vil på
mange Punkter for bestandig blive uerstatteligt. Fremfor alt
andet have vi G-rund til at beklage Tilintetgjøreisen af en
overordentlig stor Mængde Håndskrifter og Aktstykker, ved
rørende de nordiske Rigers og særlig Danmarks ældre Historie
og Kulturliv.
Mange af disse havde Bibliotheket fået ved
Privatmænds Gavmildhed, men det meste var det dog kommet
i Besiddelse af ved Regeringens Foranstaltning, idet Biblio
theket, for kun at nævne det vigtigste, var blevet det befalede
Opbevaringssted for de håndskrevne Samlinger, som de ældre
kongelige Historiografer efterlode sig, og som, foruden ved
kommendes egne Udarbejdelser, indeholdt en Mængde historiske
Kilder, indsamlede fra alle Rigets Egne. Denne Kjendsgjerning
og flere andre af lignende Art viser hen til den Betydning,
Bibliotheket i hin Tid havde. Skjønt nærmest knyttet til
Universitetet, blev det, ved i henved 200 Ar at være den
eneste større Bogsamling i Rigerne med et almindeligere Formål,
efterhånden betragtet som et virkeligt Rigsbibliothek og modtog
ikke blot jævnlig Forøgelser af sit Indhold, der stod i For