169 / 170
Arbejdsgiverne nægtede at betale, hævdede at Arbejds- og Forligs
nævnet ikke havde kompetence til a t blande sig i kontraktlige fo r
hold, og det fø rte de sag på. T abte ved Landsretten — og i 1945
tabte de ved Højesteret. Så m åtte de efterbetale
12
øre pr. time for
et helt år til sam tlige lærlinge. D e t er næsten u fattelig t, at arbejds
givernes ledelse ville føre en sag a f den art. F ra arbejderside blev
sagen fø rt a f „Centralorganisationen“ og afgørelsen var også gæ l
dende for sam tlige elektrikerlærlinge.
V i har altid m åttet slås fo r hver en øre. Først i de senere år er det
lykkedes at handle os frem til bedre vilkår for lærlingene. — Jo, der
står „hand le“, for det var ikke gratis. D er m åtte betales med afsavn
for svendene på andre om råder. D et kunne gøre lidt ondt af og til,
men det blev glem t igen.
Ved forhandlingerne i 1969 fik læ rlingene for første gang et rim e
ligt løntillæg, og i
1973
m edførte forhandlingerne forhøjelse til
365
, 515,
765
og 1015 øre pr. time. Lidt lavere satser under skole
ophold. Lønningerne er fortsat dyrtidsregulerede, desværre med for
lav sats.
Som man ser, er der også for lærlingenes vedkommende sket k ra f
tige forhøjelser og opnået bedre arbejdsvilkår men det tog m ange år
nå så vidt. Spørgsmålet er nu, om mesterlæren skal bevares, som den
er, eller kombineres med mere skoletid. D e t sidste vil nok være at
foretrække i vort fag, men så bør den samlede læretid afkortes, lige
som adgang til videre uddannelse bør lettes økonomisk.
168