189 / 293
Københavns 2. H ovedbanegaard set fra V esterb rogad e.
D en var beliggende i V esterfarim agsgade og nedreves i A aret 1917, efterat den 3. Banegaard var opført ved V esterbrogade ligefor F rihedsstøtten.
(F ortsat fra S. 176).
I Begyndelsen lied det: „Hellig Trefoldigheds-Laug udi det
danske Compagni“ og tog dette Navn efter en daværende tysk
Forening, der hed „Drevalticheits Gilde odder Broderschap der
dudeschen Kumpag-
I Kong Christian den Tredies og Frederik den Andens Tider
havde Brødrene deres Skydebane udenfor Vesterport, hvor der
ogsaa senere tilskødedes dem af Christian den Fjerde i samme
Øjemed et Stykke
nie“.
Det danske
Compagni, som nok
egentlig først var et
Handelslaug, havde i
Begyndelsen af det 14.
Aarhundrede sit før
ste Gildehus paa Hjør
net af Badstuestræde
og Brolæggerstræde.
Først senere blev det
et Skydeselskab, hvis
Medlemmer øvede sig
i Skiveskydning og at
„skyde til Papegøj en“.
Ikke alene var de
anseligste københavn
ske Borgere Medlem
mer deraf, men ogsaa
alle danske Konger
siden Frederik den
Anden paa Christian
den Sjette nær, Stats-
mænd og Riddere lod
sig indskrive som
Brødre i Foreningen.
Det omtalte Gilde- eller Compagnihus paa Hjørnet af Badstuestræde
og Brolæggerstræde var forsynet med følgende Indskrift:
„Dette Huus kaldes det danske Compagnie
For Broderskab der boer derudi.
Hellig Trefoldigheds Laug kaldes det og med Ære,
Derfor bør Ingen uærlig være.
Gud give dem alle som gaaer ind og ud,
At elske hverandre af Sind og Hu.
Concordia Res Parvæ crescunt,
Discordia Res Magnæ dilabuntur.
1591.
Perronhallen i ovennæ vnte Station (A fgangssiden).
Jord, „udi Bredden
Fiirsindstjufve Skridt
og udi Længden Three
Hundrede og halvtre-
sindstjufve Skridt“. I
Aaret 1694 forlagdes
Skydebanen til Nørre
bro, hvor den Fugle
stang stod, som var
brugt til at afrette
Falke, og derpaa i
1747 til Bjørns Plads
paa Christianshavn,
og her var den, indtil
den Grund, hvor Sky
debanen nu staar, i
1751 af Frederik den
Femte blev indrøm
met Broderskabet i
Forbindelse med for
skellige Privilegier,
hvoriblandt det, at
Fuglekongen i sit Re
gimentes Aar tilste
dedes fri Passage gen
nem Porten uden at erlægge Passage-Penge. Overhovedet interes
serede Frederik den Femte sig meget for Selskabet. I Aaret 1757
skænkede han Fuglekongen til Udgifternes Bestridelsel 00 Rdl.,hvilket
ses af Inskriptionen paa den Plade, som Fuglekongen gav, saalydende:
„Store Frederik den Femte
Ingen i sit Land forglemte,
Alting ham om Hjertet laa.
Han lod Skydelaugets Ære
Sig og angelegent være
Og lod det en Gave faae.
182