59 / 293
Acciseboderne.
Som bekendt fandtes der ved hver af Byens 4
Porte en Accisebod, i hvilken Konsumtionsbetjenten
havde sin Bopæl. Kon sumtionen eller som den kald
tes »Ziisen« var en Afgift, som opkrævedes a f en
Mængde indenland ske Produkter, der indførtes til Køb
stæderne; den kendtes allerede før Belejringen som en
Afgift for Bryggerne, og var under Rigsdagen 1660
Genstand for megen Kamp.
Den første Forordning
herom udkom 18. November 1660, m en der gjordes
hyppige Forandringer heri. Ved Forordning a f 1. F e
bruar 1672 gentoges de tidligere Paabud og flere ny
fremkom. Det ses af denne, at der ikke alene ydedes
Konsumtion i Portene af Fødevarer og andre N ødv en
dighedsartikler, men Møllerne, Bryggerne og Brænde
vinsbrænderne maatte yde a f deres Forbrug, Slagterne
af hvert Kreatur, de slagtede, Skomagerne af hvert
Stykke Fodtøj, Vognmænd for hver Mil, de kørte ud en
for Staden; a f Heste, Køer, Svin og Faar gav man
Græspenge, hvert Brudepar gav Kopulationspenge og
enhver Husbond gav Folkeskat af Tjenestefolk eller
Svende. I 1688 blev der yderligere lagt Afgift paa Vin,
Salt og Tobak, som hidtil havde været fri for Kon
sumtion.
I 1669 vægrede Skomagerne sig ved at give Kon
sumtion , men Kongen lod Magistraten vide, »at de
aldeles ingen Føje og Aarsag havde til at besvære sig,
og dem, der fremdeles viste sig halsstarrige og efter
ladende, skulde Magistraten tvinge ved Exekution og
vedbørlig Straf«.
En Mængde slet lønnede Em b e d smæ n d : Kon sum
tionsforvaltere, Kontrollører, Skrivere og Visiterere havde
Opsigt med Skattens rette Betaling, og disse Fo lk vare
meget tilgængelige for Bestikkelse og gjorde sig al Slags
ulovlig Fordel.
Foruden de egentlige Acciseboder, som var beliggende
umiddelbart ved Portene, fandtes der i Ravelinerne en
Mi li tær-Vagtbygning, som foruden Vagtstuer indeholdt
et Konsumtionskontor, hvorfra en Portkontrollør og
nogle Underbetjente førte Opsyn med, at kun de Varer,
for hvilke der var løst Ziiseseddel ved Acciseboden, fik
Lov til at passere.
Der fandtes Acciseboder ved Vesterport, Nørreport,
Amagerport og Østerport.
Vesterports, hvoraf vi bringer Billed paa Side 57,
var beliggende paa del Sted, hvor nu Gamle Kongevej
udmunder i Vesterbrogade, og Kon sumtionen forpagle-
des i Slutningen af 17. Aarhundrede af Hofslagter Niels
Olu fsen, som i 1671 beklagede sig over det store Un
derslæb, som blev begaaet med Accisen og med For-
prang, idet en stor Del af Borgerskabet opkøbte hele
Øksne og Lam, som de slagtede uden at give Accise
deraf, og derpaa uden Dølgsmaal løb omkring med
for sælge. Det var ikke i Egenskab af Slagter, men
som Forpagter af Kon sumtionen, at han indgav denne
Klage, og han tilbød paa egen Bekostning udenfor
Vesterport at indrette en Plads til et almindeligt Øksen-
og Kvæg torv tilligemed en dertil hørende Accisebod.
Dette bevrlgedcs 8. Nav. 1671 med det Tillæg, at det
skulde indrettes saa nær ved Vagten som muligt. Hvis
man m ind es Forho ld en e ved Trommesalen udenfor
Vesterport, hvor Gamle Kongevej eller rettere den sidste
Levn ing af Vester-Farimagsvej udm un d e d e i Vester
brogade, husk er man den aabne P lad s ved Siden af
K on sum tion sbod en , hvor der solgtes Heste og Køer,
hvilken var den samm e som den, N iels Olufsen in d
rettede.
Tr omm e sa len kaldtes den, fordi i fordums
Tid Markederne aabnedes med Trommeslag . K o n sum
tionsboden blev opbygget paa en Grund, der tilhørte
Kongen, med en s derimod Kvægtorvets Grund har været
en a f By en s Fæstegrunde.
I 1852 ophørte K on sum tion en , og Acciseboderne so lg
tes ved offentlig Auk tion. Vesterbros ombygg ed e s og
indrettedes til Butiker og Kontorer, mu ligv is stadig i
Forb indelse med T r omm e sa len , som til Trods for, at
den altfor længe havde overlevet sig selv, først i 1879
nedlagdes og erstattedes af et ny t og tidssvarende Kvæg
torv.
Nørreports Accisebod, bvora f vi bringer Billed Side
55, laa paa » samme Ports Landevej, som gaar til P eb
lingebroen« i Nærheden a f de Fattiges Kirkegaard,
d. v. s. der, hvor nu Søtorvet ligger. Den havde at
opkræve Kon sum tionen af de Varer, som indførtes fra
den nordlige og nordøstlige Del af Sjælland, og at
Færdslen ad denne Vej ikke var ringe, fremgaar af, at
Vognrækken paa travle Torvedage kund e naa fra Nørre
port og helt ud til Fæ lleden.
Amagerports Accisebod gengiver vi paa Side 53. Den
var ligesom de øvrige opført i Frederik den fjerdes Tid
og var den eneste, som ikke led Overlast ved K øb en
h avn s Bombard emen t; den bestod af »et grundmuret
Hus, een Etage med S leentag og med dobbelte Værel
ser og et lidet Baghus og en med P lankeværk in dh e g
net Hauge«. Dette Hu s blev i 1829 ombygget og noget
udvidet, med en Beko stn ing af 2144 Rdl., og blev der
paa i 1833 assureret for 3440 Rdl.
Østerports Accisebod vil sikkert erindres a f de fleste,
idet den først blev nedrevet da Frihavn en og Østbane-
gaarden anlagdes. Det var en g amm e l Bygn ing, der i
1807 købtes som Erstatning for den under B omb a rd e
mentet nedbrændte Accisebod, h v o r a f vi desværre ikke
har kunnet linde noget Billed, og ikke har været tegnet
af Holm , da han s første Arbejde præsteredes 1821
og Holm forøvrigt først fødtes 1804. Her indrettedes
Kontor og Bolig for Kon sum tionsskriveren , og der var
endda saa megen P lads i Bygn ingen , at der kunde
indrettes endnu en Lejlighed, som ved kgl. Resolution
al 24. Juni 1820 blev tillagt Enk en efter K on sum tion s
skriver Dorrc.heus som Fribolig paa Livstid. Bygningen
var assureret for 11,000 Rdl.
Ved hver af de 16 Vejrmøller, som fandtes paa V o l
dene, opførtes 1781 et lille en Etages grundmuret Hus,
hvert paa et Fag og med en Forstue, og disse smaa
Huse indrettedes til Kontorer for de ved Møllerne
po sthavende Kon sumtionsbetjen te, der herfra Dagen
igennem førte Kontrol med Møllen. Om Natten maatte
Skildvagten, der havde »Post paa Volden , hvor Møl
ler ere, ikke tilstede nogen Tilførsel til, eller Fraførsel
Ira Møllerne«, og var Betjenten om Dagen for en Tid
fraværende, maatte ôgsaa Skildvagten træde til. Møl
lerne var saaledes under dobbelt Kontrol.
K i l d er :
H erm . A n d e r s e n : K jøbenhavns Toldbod. O. N i e l s e n :
Kjøbenhavns H istorie og Beskrivelse.
54