Previous Page  75 / 293 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 75 / 293 Next Page
Page Background

Skt. Ni c ol a i Kirke, den betydeligste næst Vor Frue, er maaske

Byens ældste Kirke, om end den ikke nævnes før 1261. Den laa

ved Havnen, hvor Skipperne og Fiskerne færdedes, indviet til de

søfarendes Værnehelgen Skt. Nikolaus; dens Omraade maa have

været større i Middelalderen end senere, da man har fundet

Rester af Kirkegaarden

ind under Østergade. Dens Sogn

omfat­

tede den Del af Byen, der

laa ost for

Hyskenstræde og

Kob-

magergade. I Modsætning til

Skt. f

lemens

var

den en ganske

Skt. Nicolai, nævnt i 1ste Halvdel af 15de Aarhundrede, og Vor

Frue, nævnt 1480, samt mindst 13 Altre. Dens største Ry op-

naaede den i Slutningen af Middelalderen, da den lutherske Lære

forkyndtes her 1520 første Gang i Danmark af Mester Reinhardt,

og da Hans Tavsen blev Prædikant her 1529. I Modsætning til

Skt. Clemens blev Kirken staaende efter Reformationen og fik

netop sin egentlige Storhedstid i den nyere Tid, indtil den ved

Branden 1795 sank i Grus. Der var vel Planer oppe om at gen­

rig Kirke, idet den Aar 140« ejede 10 Gaarde og Grunde i Byen.

Den var annekteret til Vor Frue Kollegialkapitel, og fra Universi­

tetets Oprettelse indtil 1487 foretoges altid et af de to aarlige

Rektorvalg i Kirken. Hvorledes den oprindelig har set ud, vides i

ikke ganske; den havde et Midtskib med et Spir, to lave Side­

skibe og en Korsbygning ved Koret, og det ei sandsynligt, at den

har haft Taarn, da det ved Reformationstiden var paa Tale at

ombygge det. Om Bygningens Historie i Middelalderen vides kun,

at der i Begyndelsen af liide Aarhundrede var en Ombygning,

som dog vistnok kun har omfattet Koret' med Højalteret, og at

der 1516 opførtes en ny Hvælving. Kirken havde to Kapeller,

opbygge den, men i 1800 besluttedes det at nedlægge den og for­

dele Sognet mellem Frue, Helliggejst, Trinitatis, Bremerholms og

Garnisons Sogne, en Beslutning, der sloges fast ved Reskript af

s7u 1804. Ruinen blev dog staaende en Del Aar endnu og be­

nyttedes bl. a. en Tid som Pakhus for Hærmateriel; endelig ned­

brødes den 1814—17, idet dog Taarnet med det nærmeste Fag af

Midtskibet og Sideskibene iH. Resolution af ®/i 1807 skulde blive

staaende som \ agttaarn for Brandvagten og Opbevaringssted for

Brandredskaber (indrettet 1820—22). Kirkegaarden blev Plads for

Grønthandlere og Slagtere til Slagterboderne opførtes 1845. Taarnet

benyttedes af Brandvæsenet indtil 7« 1892, og senere til Pakrum.

Tegning,

Tilk. TJhrmager Lange,

70