75 / 293
Skt. Ni c ol a i Kirke, den betydeligste næst Vor Frue, er maaske
Byens ældste Kirke, om end den ikke nævnes før 1261. Den laa
ved Havnen, hvor Skipperne og Fiskerne færdedes, indviet til de
søfarendes Værnehelgen Skt. Nikolaus; dens Omraade maa have
været større i Middelalderen end senere, da man har fundet
Rester af Kirkegaarden
ind under Østergade. Dens Sogn
omfat
tede den Del af Byen, der
laa ost for
Hyskenstræde og
Kob-
magergade. I Modsætning til
Skt. f
lemens
var
den en ganske
Skt. Nicolai, nævnt i 1ste Halvdel af 15de Aarhundrede, og Vor
Frue, nævnt 1480, samt mindst 13 Altre. Dens største Ry op-
naaede den i Slutningen af Middelalderen, da den lutherske Lære
forkyndtes her 1520 første Gang i Danmark af Mester Reinhardt,
og da Hans Tavsen blev Prædikant her 1529. I Modsætning til
Skt. Clemens blev Kirken staaende efter Reformationen og fik
netop sin egentlige Storhedstid i den nyere Tid, indtil den ved
Branden 1795 sank i Grus. Der var vel Planer oppe om at gen
rig Kirke, idet den Aar 140« ejede 10 Gaarde og Grunde i Byen.
Den var annekteret til Vor Frue Kollegialkapitel, og fra Universi
tetets Oprettelse indtil 1487 foretoges altid et af de to aarlige
Rektorvalg i Kirken. Hvorledes den oprindelig har set ud, vides i
ikke ganske; den havde et Midtskib med et Spir, to lave Side
skibe og en Korsbygning ved Koret, og det ei sandsynligt, at den
har haft Taarn, da det ved Reformationstiden var paa Tale at
ombygge det. Om Bygningens Historie i Middelalderen vides kun,
at der i Begyndelsen af liide Aarhundrede var en Ombygning,
som dog vistnok kun har omfattet Koret' med Højalteret, og at
der 1516 opførtes en ny Hvælving. Kirken havde to Kapeller,
opbygge den, men i 1800 besluttedes det at nedlægge den og for
dele Sognet mellem Frue, Helliggejst, Trinitatis, Bremerholms og
Garnisons Sogne, en Beslutning, der sloges fast ved Reskript af
s7u 1804. Ruinen blev dog staaende en Del Aar endnu og be
nyttedes bl. a. en Tid som Pakhus for Hærmateriel; endelig ned
brødes den 1814—17, idet dog Taarnet med det nærmeste Fag af
Midtskibet og Sideskibene iH. Resolution af ®/i 1807 skulde blive
staaende som \ agttaarn for Brandvagten og Opbevaringssted for
Brandredskaber (indrettet 1820—22). Kirkegaarden blev Plads for
Grønthandlere og Slagtere til Slagterboderne opførtes 1845. Taarnet
benyttedes af Brandvæsenet indtil 7« 1892, og senere til Pakrum.
Tegning,
Tilk. TJhrmager Lange,
70