23 / 81
Da endelig disse Ulykker ophørte, og man raadslog om
at bygge Byen op igien, viiste det sig især, hvor stærkt vor
Hovedstad er hjemsøgt af Projektmagere; thi saa mange
Hoveder saa mange Projekter, saa mange Hænder saa mange
Bygmestere, saa mange Huse saa mange Raadsforsamlinger;
man skulde sige hele Byen var forvandlet til et stort Colle^
gium politicum, saa stor en Mængde Politici syntes der at
voxe op af den afbrændte Byes Aske. Der var ingen Sømand,
der vilde blive ved sit Compas, ingen Skomager ved sin Læst.
En stor Strid var der især om Prioriteterne, som næsten et=
hvert Huus har paa sig. En vilde, de gamle Gældsbeviser
skulde casseres, en anden, de skulde blive i Kraft; der var
og de, der vilde gaae en Middelvej, ikke at tale om Andet,
hvorover Gemytterne ikke vare i mindre Oprør.
I denne Røre skrev jeg, for ikke ene at synes at sidde
med Hænderne i Skødet uden at give min Skilling i Lauget,
nogle Afhandlinger, hvori de meest omtvistede Spørgsmaale
nøjagtigere (Af de tit anførte Samlinger sees disse neppe
at have været trykte.) undersøges. Jeg hørte siden, at Kongen
havde læst dem mere end eengang gjennem, og glædede mig,
at denne store Monark havde rost dem.«