192 / 426
Første Tidsrum. 1569—1728. VIII.
1 7 7
taling, Skjækning eller Spiisning det atgjøre, skal det den-
nem ikke være forrneent; ei heller maae de formene de
andre Studenter udi de andre
collegiis,
naar det af de Af
dødes efterladte Venner undertiden begjæres, omendskjøndt
de det for Betaling gjør, langt mindre maae hangene af
dennem hindres deres afdøde Laugsbrødre, deres Hustruer,
Børn, Svende eller Drenge at bortbære.« Da Antallet af
Laugene senere hen i Tiden tiltog betydelig, gjorde den
sidste Klausul et altfor stort Afbræk i Regentsianernes
Eneret, og da disse i den Anledning besværede sig, blev
det ved et-Reskript af 2 Juni 1 7 4 7 befalet, at samtlige
»Lang og Societeter« hvert Aar ved Juletid til Regentsen
skulde erlægge en Kjendelse af 300 Rdr., der blev fordeelt
efter Antallet af hvert Laugs Medlemmer og anvendt til
Brændsel for Regentsianerne. For Ligbæringen var der
sat en Taxt, hvis Satser varierede fra 2 Mark til 1 Rdr.;
dog skulde fattige Personers Lig og navnlig saadanne, ved
hvis Begravelse der ikke erlagdes Betaling for Jorden og
ikke nogen Kjendelse til Klokkeren, bortbæres for Intet.
Den hele Forretning lededes af en Formand, der beskikke
des af det theologiske Fakultet og i daglig Tale gik under
Navnet »Studenternes Formand«. Han oppebar for sin
Umage det Dobbelte mod hver af Bærerne, og medens
han i den første Tid boede udenfor Begentsen, anvistes
der ham senere en Ledighed paa Kollegiet. Hos ham be
stilte Bedemanden det fornødne Antal Ligbærere, hvorefter
han ved Opslag i Regentsporten tilsagde de Alumner, hvis
Tour det i hvert enkelt Tilfælde var at bære (Ordenen af
gjordes efter Ancienneteten som Alumnus). Naar den be
stemte Tid var kommen, blev der, i alt Fald i den senere
*) Fogtmans Reskriptsaml.
12