187 / 426
1 7 2
Kommunitetet og Regentsen.
Skyldighed, og da dets Privilegier, som fordredes udleve
rede, ikke indeholdt Noget, der kunde retfærdiggjøre dets
Modstand, berøvede man det disse1). Det havde hidtil
været de akademiske Borgere forbudt at give sig af med
at bære Lig, »uden det var en
litte r a ti
Lig eller af deres
Folk«9); men i den Nød, i hvilken man nu befandt sig,
opstod den Tanke at henvende sig til Studenterne om
Hjælp. Paa Forslag af Biskop Worm, der paa den Tid
var Medlem af Sundheds-Kommissionen, blev der midt i Juli
indledet Underhandlinger med de Studenter, som ikke
havde kunnet eller villet flygte bort fra den pestbefængte
By, og allerede Dagen efter kunde Bispen underrette Kom
missionens øvrige Medlemmer om, at de havde erklæret
sig villige til at overtage det dem tiltænkte Hverv, men at
de ønskede mellem sig selv at gjøre Valget af de 12 Lig
bærere, som der var forlangt, og at de Betingelser, som
de ¡øvrigt agtede at stille, kort efter skulde blive opgivne
skriftlig3). Disse Betingelser vare i det Væsentlige føl
gende. Der skulde ydes dem et ordentligt Qvarteer, hvor
ligesom paa Regentsen to Mand kunde være om to Væ
relser, med saa stort et Gaardsrum, at de der kunde be
væge sig for at trække frisk Luft, fremdeles 12 Rdr. hver
i maanedlig Løn, det fornødne Antal sorte Kjortler og
Buxer af Danziger-Lærred samt Strømper, fri Vask, Lys
og Brændsel, en Vaagekone, Præservativer mod Peslen,
fri Kuur og Pleie paa et skikkeligt Sted i Byen, naar no
gen af dem blev syg, og en honnet Begravelse paa en af
!) F. V. Mansa Pesten i Helsingør og Kbhvn. 1710 og 1711 S. 110.
3) Ifølge Konsistoriums-Beslutning af 19 Jan. 1619. Efter Indholdet
af Reskr. 7Nov. 1685 (Rothes Saml. S. 542) maatteGeistlige hen
regnes til »deres Folk«.
®) Mansa a. St. S. 120.