183 / 426
1 6 8
Kommunitetet og Regentsen.
Vandal, der befrygtede, »at man skulde ilde ressenlere det
til Hove, om man fik at vide saadan god Skik at være
ophævet«1), bifaldet, at Alumnerne fremdeles som hidtil
skulde have deres Godtøl Helligtrekongersaften — men
Historien viser i hvert Fald, hvorvidt man troede at burde
gaae i Indskrænkninger. Ligesom den Sparsommeligheds-
aand, der saaledes gjorde sig gjældende hos Bestyrelsen,
førte til en Formindskelse i Stiftelsens Udgifter, saa voxede
paa den anden Side ogsaa Indtægterne, efterhaapden som
Godset kom paa Fode, og især efterat der 1705 var truffet
den Foranstaltning, at Tienderne fremtidig skulde bortfæ
stes ved Auktion. Frugten heraf var da atter, at i Aaret
1709 kunde endelig Bestemmelsen om 100 Alumners Un
derholdning træde i Kraft, og efterat det i Løbet af samme
Decennium var lykkedes fuldstændig at afbetale Gjælden,
kunde Stiftelsen fra nu af aarlig udsætte et Overskud til
Forrentning. Herved indvandtes der et Reservefond, som
haardt kunde behøves i den anden Hjemsøgelsestid, hvortil
vi senere skulle komme2).
38 .
En mærkelig Begivenhed i Kjøbenhavns Historie,
som ligeledes her fortjener nærmere Omtale, er P e s t e n
17 11. At denne Landeplage ikke kunde blive uden Ind
flydelse paa Kommunitetet, er let at indsee. Allerede kort
efterat de første Spor af Epidemien i Juni Maaned havde
yttret sig indenfor Kjøbenhavns Volde, søgte saamange af
Alumnerne, som Saadant overhovedet var muligt, ved Flugt
fra den pestsmittede Stad at unddrage sig Dødsfaren, og
0 See Vandals Brev i Bircherods Dgb. S. 24(5.
a) I de sidste 4 Regnskabsaar før Branden 1728 var Kommunitetets
aarligeIndtægt (ifølgepaagjældendeRegnskaber i Qvæsturens Archiv)
i Gjennemsnit 37,348, Udgiften35,612 og det aarlige Overskud alt-
saa 1736 Rdr.