181 / 426
1 6 6
Kommunitetet og Regentsen.
Skik og Esse igjen«, stilledes endog en yderligere Efter
givelse i Udsigt.
Hvor indgribende en Foranstaltning det nye Reglement
end var, og med hvor megen Grund det end tor paastaaes,
at det fornemmelig rnaa tilskrives dette, al der efterbaan-
den oprandt bedre Tider for Frederik H.s og Christian IV.s
veldædige Studenterstiftelser, er det ¡øvrigt en Selvfølge,
at det ikke med eet Slag kunde raade Rod paa den næsten
fortvivlede Tilstand. Uagtet saaledes Regentsen efter det
nys Antydede var i en saagodtsom ubeboelig Forfatning,
kunde der dog i længere Tid ikke afsees de fornødne Midler
til dens Istandsættelse, og et Forslag til at skaffe Penge
til dette Øiemeds Opnaaelse, som Provst Bircherod tre
Aar, efterat Reglementet var udkommet, indgav til Be
styrelsen, røbede mere god Villie end praktisk Sands og
førte derfor ikke til Noget1). Da Arbeidet endelig ikke
længer kunde udsættes og Kollegiet i Aarene 1693 —95
undergik en omfattende Reparation, var det kun for en
mindre betydelig Deel af Kommuiiitetets egne Midler, Om
kostningerne herved afholdtes, idet Universitetet maatte
forstrække Størsteparten af de fornødne Summer2). Et
') Han vilde, at enhver dayærende akademisk Borger skulde forplig
tes til en vis Tid, efterat han var kommen i Embede, at erlægge
en Kjendelse af 10, 20 eller flere Rdr. til Stiftelsen, at alle geist-
lige og verdslige Embedsmænd skulde opfordres til i Betragtning
af den Nytte, Regentsen kunde ydederes Børn, al gjøredet Samme,
og at endelig alle »Magnater i Riget, helst heri Staden« skulde
anmodes omat give et anseligt Tilskud.
2)
Acta cons.
4 Nov. og 6 Dec 1693, 12 Sept. 1694. I Aaret 1705
gjorde Universitetet Paastand paa, at Kommunitetet, »som nu er
i god Stand«, skulde tilbagebetaleBeløbet, hvilket da ogsaa skete,
uagtet det theologiske Fakultet ikke ret vilde gaae ind paa at be
tragte Forstrækningen som et Kommunitetet ydet Laan og paastod,
at der ikke fandtes nogen Resolution, som forbandt dette til at