176 / 426
Første Tidsrum. 1569—1728. VIII.
1 6 1
Midler ikke strække til, og Nøden blev derfor stedse større.
Allerede i Juni 1659 klagede Studenterne over, at Kosten
i Kommunitetet var saa ringe, at de neppe kunde friste
Livet ved den, og samtidig synes allerede Antallet af de
Spisende sammesteds at være sunket ned til 24*). Dette
Antal lovede Hans Mule i Sept. at holde endnu i nogen
Tid med to Maaltider om Dagen og, naar Saadant ikke
kunde lade sig gjøre længer, da i alt Fald at bespise 12
Personer. Ilenimod Aarets Slutning, da Universitetet be
sluttede sig til at foranstalte en Kollekt for om mulig at
bøde paa den mellem de akademiske Borgere herskende
Armod, er hele Kommunitetet i Virkeligheden vistnok ble
vet bragt ned til et eneste Bord, ved hvilket 12 Studenter
fik en mager og tarvelig Kost, og det turde vel endog
være et Spørgsmaal, om ikke tilsidst maaskee al Spiisning
er ophørt.
Fredens Slutning i Mai 1660 aabnede endelig igjen
Kjøbenhavns Porte for Tilførsel, men kunde ikke lindre
den Nød, som de to sidste ulykkelige Aar havde bragt over
Kommunitetet og over dem, til hvis Bedste det var grund
lagt. Under Krigen havde nemlig Stiftelsens Gods lidt
særdeles meget, og der kunde for den nærmeste Fremtid
ikke være Spørgsmaal om nogen videre Indtægt deraf.
Da der saaledes ikke var Midler til at bøde paa den al
mindelige Armod, forlode ikke alene de Klosteralumner,
der havde deeltaget i Stadens Forsvar, og som havde no
get Hjem eller andet Tilflugtssted i de danske Provindser
‘) See det hos Rørdam a. St. S. 117 anførteCitat af Hiørings haand-
skrevne »Beleirings Dagværk« til 16 Juli, hvormed dog Mules Me
morial af 19 Sept. (smstds S. 201) ikke ganske stemmer, idet det
i samme hedder: »og jeg siden den Tid (o: 5 Dec.' 1658) haver
underholdt 96 Studenter med eet Maaltid Mad dagligen«.
I 1